12. december 2018
Selv om en mand har været efterlyst med navn og foto besluttede en dommer ved Retten i Roskilde tirsdag, at han skal beskyttes af et navneforbud. Han er sigtet for vold med døden til følge mod sin hustru og blev varetægtsfængslet til 6. december. (Arkivfoto).
Selv om en mand har været efterlyst med navn og foto besluttede en dommer ved Retten i Roskilde tirsdag, at han skal beskyttes af et navneforbud. Han er sigtet for vold med døden til følge mod sin hustru og blev varetægtsfængslet til 6. december. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dommer fængsler mand for dødsvold mod sin hustru

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommer fængsler mand for dødsvold mod sin hustru

Mand, der var efterlyst for dødsvold, er fængslet. Obduktion viste, at kvinden var udsat for vold i årevis.

Lejre - 13. november 2018 kl. 16:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En mand er i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet til 6. december, sigtet for vold med døden til følge mod sin hustru.

Selv om manden i sidste uge blev efterlyst med navn og foto, besluttede dommeren, at han skal være beskyttet af et navneforbud.

arrow Læs også: Efterlyst i sag om dødsvold har meldt sig selv

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 2. oktober blev kvinden bragt til sygehuset med omfattende skader efter vold. Samme dag afgik hun ved døden.

Lige siden den dag har politiet ledt efter kvindens mand. I forsøget på at få fat i ham har politiet også løbende haft kontakt med hans advokat.

I sidste uge mistede politiet tålmodigheden og besluttede at udsende en offentlig efterlysning med foto af manden.

Få dage efter har han overgivet sig. Mandag eftermiddag mødte han op hos politiet i selskab med sin advokat, og derefter blev han anholdt, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag morgen.

En obduktion af kvinden har vist, at hun må have været udsat for vold gennem flere år, har politikommissær Kim Løvkvist tidligere oplyst.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan manden stiller sig til sigtelsen, eller om han har kæret fængslingen til Østre Landsret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk