Ifølge Ritzaus oplysninger bundede skyderi i Brøndby Strand formentlig i personlige uoverensstemmelser.
En 34-årig mand blev tirsdag transporteret til Retten i Glostrup, efter at han mandag aften blev anholdt for drabsforsøg.
Den 34-årige er sigtet for at have skudt en 32-årig mand. Skyderiet foregik først på aftenen mandag ved Strandesplanaden i Brøndby Strand.
Ved tirsdagens retsmøde vurderede en dommer, at mistanken om den 34-åriges skyld er tilstrækkeligt begrundet til, at manden skal sidde i fængsel, mens politiet efterforsker sagen.
Dommeren valgte derfor at varetægtsfængsle den 34-årige i foreløbig fire uger.
Ifølge Ritzaus oplysninger skulle skudepisoden ikke være banderelateret, men bunde i et personligt opgør.
Den 32-årige mand, som var offer i sagen, kom ikke alvorligt til skade, og det var da også offeret selv, som kontaktede politiet.
Den formodede gerningsmand blev anholdt et par timer efter skudepisoden på Hotel Cabinn på Amager.
34-årig mand varetægtsfængslet i 4 uger mistænkt for skyderiet i går (retteligt i Brøndby Stand) #anklager https://t.co/TpYdXaQA1N
— Vestegnens anklagere (@VestegnAnklager) January 19, 2021
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her