22. oktober 2018
Mandag falder der dom i sagen om bedrageri, der fik advokaten Johan Schlüters livsværk, eftermæle og økonomi til at kollapse.
Mandag falder der dom i sagen om bedrageri, der fik advokaten Johan Schlüters livsværk, eftermæle og økonomi til at kollapse.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dommen falder over producenternes tidligere stjerneadvokat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommen falder over producenternes tidligere stjerneadvokat

Mandag falder der dom over advokaten Johan Schlüter, der står anklaget for bedrag i millionklassen.

Danmark - 11. juni 2018 kl. 04:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag klokken 15 falder der dom i en af de mest spektakulære sager i den danske mediebranche nogensinde.

De advokater, der skulle sørge for, at producenter og kunstnere fik deres retmæssige penge, er anklaget for at have taget mange af dem til sig selv.

arrow Læs også: Den dømte advokat Johan Schlüter anker ikke fængselsdom

Over flere måneder har sagen rullet i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden kræver mange års fængsel til de anklagede, der alle nægter sig skyldige.

Sagen begyndte at rulle i 2014, da direktøren for Producentforeningen, Klaus Hansen, fik regnskabet og revisionspåtegningen for en af de foreninger, som advokaterne Johan Schlüter og Susanne Fryland administrerede.

Påtegningen viste, at der var hævet store summer på foreningens konti. En intern undersøgelse viste efterfølgende, at der i årevis var hævet penge på de konti, som advokaterne administrerede for Producentforeningen.

Efter et forløb, hvor beskyldningerne føg mellem parterne, politianmeldte Producentforeningen de to samt partneren Lars Halgren.

Johan Schlüter og Lars Halgren politianmeldte hurtigt Susanne Fryland, der havde stået for det praktiske i fordelingen og forvaltningen af rettighedspengene. De anførte, at det alene var Susanne Fryland, der havde begået misbruget.

Men anklagemyndigheden har anklaget alle tre.

Johan Schlüter og Susanne Fryland for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Alle tre for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, da anklagemyndigheden mener, at de forsøgte at overføre store værdier til deres familiemedlemmer, da sagen brød frem.

Ifølge anklageren bør de to første idømmes seks års fængsel hver, mens Lars Halgren bør idømmes tre års fængsel.

De to advokater står anklaget for at havde taget mere end 115 millioner kroner uretmæssigt fra rettighedshaverne til sig selv. Det skal være sket ved hævninger på de konti, der tilhørte foreningerne. Penge, som advokaterne ikke kunne betale tilbage.

Sagen har fået stor opmærksomhed, fordi Johan Schlüter længe var et kendt ansigt og film- og musikbranchens mest brugte advokat.

Johan Schlüters advokatforretning havde hovedsæde på en prominent adresse i København, hvor Johan Schlüters eget navn var opført i store guldbogstaver.

Firmaet er nu konkurs, og guldbogstaverne taget ned.

arrow Regeringen vil straffe anløbne advokater hårdere
12. juni 2018 kl. 07:20 Opdateret: kl. 07:22
arrow Svindeldømt advokat ankede på stedet
11. juni 2018 kl. 15:44 Opdateret: kl. 15:46
arrow Stor svindelsag koster advokater flere års fængsel
11. juni 2018 kl. 15:04 Opdateret: kl. 15:06