20. januar 2021
Adskillige politibetjente er mandag til stede i retssal 404 Retten i Glostrup, hvor sagen mod fem svenskere, der er tiltalt for at have dræbt to andre svenskere som del af den svenske bandekonflikt, begynder. (Arkivfoto)
Adskillige politibetjente er mandag til stede i retssal 404 Retten i Glostrup, hvor sagen mod fem svenskere, der er tiltalt for at have dræbt to andre svenskere som del af den svenske bandekonflikt, begynder. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dna-spor og video er beviser i sag om dobbeltdrab i Herlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dna-spor og video er beviser i sag om dobbeltdrab i Herlev

Et vidne filmede en del af dobbeltdrabet i Herlev sidste år. Mandag er sagen mod fem svenske tiltalte begyndt.

Danmark - 10. august 2020 kl. 11:44
Af Ritzau

Da to unge svenske mænd 25. juni sidste år blev skuddræbt ved Sennepshaven Herlev, fangede et vidne en del af skyderiet på video.

Det er kommet frem i Retten i Glostrup mandag, hvor senioranklager Rasmus Kim Petersen har fremlagt nogle af de centrale beviser i sagen, hvor fem svenske mænd er tiltalt for de to drab.

arrow Læs også: Mistænkt om dna på mordriffel: Jeg har ikke rørt et våben

Vidnet filmede fra en lejlighed en del af skyderiet mod de to ofre - en 21-årig mand og 23-årig mand.

- Politiet kan på baggrund af videoen og andre billeder konstatere, at der er i alt fem personer til stede på gerningsstedet. Man kan også se, hvilken bil de kører i, siger Rasmus Kim Petersen.

På videoen ses hætteklædte personer løbe fra en bil til en anden, og man kan høre 14 skud, der ifølge anklageren er fra automatriffel. Der bliver ved drabene også affyret flere skud fra en pistol, men det er ikke med på videoen.

Mandag er sagens første dag i sagen, og der er massivt med politi til stede. Bag hver af de tiltalte sidder to betjente, og der er ekstra sikkerhedskontrol for at komme ind i retssalen.

De fem mænd, der er tiltalt, er svenske statsborgere, og svenske tolke er i retten for at oversætte.

Ifølge anklagemyndigheden blev drabene begået som led i en konflikt mellem de to svenske bander Dødspatruljen og Shottaz fra det svensk-somaliske miljø.

Foruden videoen er dna-spor centrale i sagen. Gerningsmændene kørte ifølge anklagemyndigheden i en stjålet bil, som efter skyderiet blev fundet forsøgt brændt i Nærum.

Bilen skete der dog ikke ret meget med, og flere genstande som tøj og en pistol blev fundet i bilen. Der blev også fundet en automatriffel. Og på flere af tingene i bilen er der sikret dna, som ifølge anklageren stammer fra de tiltalte.

- Disse dna-spor, fingeraftryk og krudtpartikler er høj grad årsag til, at anklagemyndigheden er af den opfattelse, at de tiltalte er gerningsmændene, siger anklageren.

Flere af forsvarerne mener dog, at der er usikkerhed ved dna-beviser, og at der på nogle af tingene i sagen også er fundet dna-spor fra andre personer.

De fem tiltalte nægter sig alle skyldige.

arrow Politi fandt dna i bil efter dobbeltdrab
10. august 2020 kl. 20:00 Opdateret: kl. 17:46
arrow Tiltalte for dobbeltdrab afviser at være del af Dødspatruljen
10. august 2020 kl. 15:25 Opdateret: kl. 15:26
arrow Anklage: Svensk konflikt førte til dobbeltdrab i Herlev
10. august 2020 kl. 05:30 Opdateret: kl. 05:30
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?