16. oktober 2018
Søndag klokken 12 begynder den 20 timer lange vagt på sygehuset. Den skal give direktør Anne-Marie Vangsted et indblik i, hvordan arbejdsgangene ser ud for læger, sygeplejersker og sosu-assistenter, lyder det fra overlæge Kristian Rørbæk Madsen.
Søndag klokken 12 begynder den 20 timer lange vagt på sygehuset. Den skal give direktør Anne-Marie Vangsted et indblik i, hvordan arbejdsgangene ser ud for læger, sygeplejersker og sosu-assistenter, lyder det fra overlæge Kristian Rørbæk Madsen.
Foto: Scanpix/Linda Kastrup/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktør skal på nattevagt for at se hverdagen på sygehuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør skal på nattevagt for at se hverdagen på sygehuse

Læge har inviteret Styrelsen for Patientsikkerhed med på job, så direktøren kan få indblik i lægers arbejde.

Danmark - 21. januar 2018 kl. 05:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag klokken 12 møder direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, på en 20 timer lang aften- og nattevagt på Odense Universitetshospital.

Vagten skal give embedsmanden indblik i arbejdet på et sygehus i kølvandet på et opråb fra 8500 af landets 39.000 læger.

Vangsted er blevet inviteret af overlæge Kristian Rørbæk Madsen. Han er også initiativtageren bag et meget omtalt mistillidsvotum skrevet i et åbent brev til styrelsen fra de mange tusind læger.

Et af lægernes kritikpunkter handler om kravene til journalføring, som ifølge lægen ikke kan opfyldes i en travl hverdag. Derfor gives mundtlige beskeder, selv om det er i strid med kravene.

Og balancegangen mellem krav og praksis skal direktøren selv ud og opleve, lyder det.

- Som intensivlæge laver jeg dagligt flere hundrede mundtlige ordinationer. Gjorde jeg ikke det, ville patienten først blive blå om læberne, så sort, og så ville han dø, mens jeg sad og dokumenterede på livet løs inde i computerrummet, siger Kristian Rørbæk Madsen.

I det åbne brev kritiserer lægerne Styrelsen for Patientsikkerhed for at fokusere på skyld og straf frem for læring.

- Der er en aggressiv bebrejdelseskultur, hvor man går målrettet mod syndebukke og enkeltpersoners skyld. Når der er store systemiske fejl, så sætter man kikkerten for det blinde øje, siger Kristian Rørbæk Madsen.

Patientsikkerhed kan ifølge overlægen ikke defineres fra et hæve-sænkebord i styrelsen. Derfor vil han have direktøren ud i virkeligheden og se de konkrete udfordringer.

- Jeg håber, hun får praktisk ballast og et godt udgangspunkt for at forstå, hvordan virkeligheden ser ud i et travlt og ressourceknapt sundhedsvæsen. Hvor der er rigtige patienter af kød og blod, siger Kristian Rørbæk Madsen.

Han understreger, at han ønsker en stærk Styrelse for Patientsikkerhed, hvor der er fokus på læring og organisatoriske fejl. Han opfordrer Lægeforeningen til at gå i dialog med styrelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anne-Marie Vangsted. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed glæder hun sig til at komme med på aften- og nattevagten på sygehuset.