11. april 2021
Grågæs er forårsbebudere.
Grågæs er forårsbebudere.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Denne fugl fortæller os det er forår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Denne fugl fortæller os det er forår
Opdateret 28. februar 2021 kl. 08:28
Danmark - 28. februar 2021 kl. 08:18
Af Søren Arildsen

Når du de seneste dage begivet dig tæt på moser, søer og vådområder, så har du måske bemærket store flokke af grågæs - enten i luften eller samlet tæt på vand. Du kan høre deres karakteristiske skræppen på lang afstand.

Grågæssene er ved at tjekke hinanden ud og lægge an til parring. Og det er det bedste tegn på, at foråret er på vej. Grågæssene er de første i dyreriget, som får forårsfornemmelser. Det fortæller Dansk Ornitologisk Forening.

Grågæs overvintrer i Danmark

Allerede i starten af marts bliver de første æg lagt. Det foregår som oftest i store kolonier, hvor gæssene søger sammen for at søge tryghed og beskyttelse. Der kan være op til 1000 par i sådan en koloni.

Grågæs var for blot 30 år siden en yderst sjælden gæst i Danmark om vinteren. De store fugle fløj som oftest sydpå - gerne helt til Spanien, hvor de overvintrede i sydspanske vådområder.

Men i takt med at de danske vintre er blevet grønnere, vælger flere og flere grågæs at blive i Danmark. Man mener, at op mod 150.000 grågæs overvintrer i Danmark. Og søger de sydpå, er det i dag som oftest ikke længere end til Holland og Belgien.

Når grågåsen i øvrigt har fundet sin mage, så holder parret sammen livet ud.

En grågås bliver op mod 80 centimeter lang og har et vingefang på det dobbelte. En grågås lever i gennemsnit i tre år og får 5-6 unger pr. kuld.
Grågåsen er som navnet antyder grå. Vingerne er sorte, benene røde og næbbet orange.

Grågæs holder sammen i par livet igennem. De samler sig i store flokke, når de skal yngle. Foto: Colourbox

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?