6. juni 2020
Mange af Sundhedsstyrelsens anbefalinger baseres på vurderinger fra Statens Serum Institut. (Arkivfoto).
Mange af Sundhedsstyrelsens anbefalinger baseres på vurderinger fra Statens Serum Institut. (Arkivfoto).
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske topforskere er uenige med sundhedsmyndighederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske topforskere er uenige med sundhedsmyndighederne

De danske sundhedsmyndigheder giver upræcise oplysninger om, hvordan coronavirus smitter, vurderer forskere.

Danmark - 08. april 2020 kl. 20:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En række danske topforskere er enige om, at de danske sundhedsmyndigheder er forkert på den, når de oplyser om, at smittede uden symptomer ikke bærer virusset videre.

Det skriver Berlingske.

Blandt andet Sundhedsstyrelsen oplyser, at risikoen for smitte fra personer uden symptomer er meget lav.

Men det er stik imod konklusionen i flere internationale forskningsstudier og flere danske forskeres vurdering, skriver Berlingske.

Kritikken kommer blandt andet fra Jan Gerstoft, der er overlæge og professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet.

- Det står klart, og det er meget veletableret, at man kan smitte, før man får symptomer, og at man kan smitte, selv om man stort set ikke får symptomer.

- Netop nu synes jeg, at vores myndigheder skal kommunikere præcist, siger Jan Gerstoft til Berlingske.

Til avisen siger professoren Benjamin Cowling, der er chef for Institut for Epidemiologi og Biostatistik ved University of Hong Kong, at han klart mener, smitte uden symptomer er muligt.

Han henviser til et amerikansk studie, der vurderer, at 37 procent af smitteoverførslerne blandt 40 personer i Kina skete før symptomerne kom.

I marts udtalte Sundhedsstyrelsen til Berlingske, at der er meget lille risiko for at man smitter andre, hvis man ikke har symptomer.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at forholde sig til Berlingskes research, men henviser til Statens Serum Institut.

Tyra Grove Krause, der er afdelingschef for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut, medgiver til avisen, at studier har påvist, at smitten kan ske, før symptomer viser sig.

Ifølge hende tyder det på, at der er smitte, før der er symptomer. Det kan føre til en opdatering af vejledningerne, fortæller hun til Berlingske.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?