18. august 2018
Myndigheder har slået ned med tortur, bortførelser og vilkårlige anholdelser af aktivister og oppositionstilhængere i Zimbabwe. Sidste uge blev en ledende oppositionspolitiker, Tendai Biti, anholdt efter et mislykket flugtforsøg fra landet.
Myndigheder har slået ned med tortur, bortførelser og vilkårlige anholdelser af aktivister og oppositionstilhængere i Zimbabwe. Sidste uge blev en ledende oppositionspolitiker, Tendai Biti, anholdt efter et mislykket flugtforsøg fra landet.
Foto: Jekesai Njikizana/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske ngo'er må ty til drastiske hjælpeaktioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske ngo'er må ty til drastiske hjælpeaktioner

Mellemfolkeligt Samvirke måtte sidste uge hjælpe to lokale samarbejdspartnere ud af Zimbabwe efter voldsbølge.

Danmark - 12. august 2018 kl. 23:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når situationen i et udviklingsland spidser til, står danske hjælpeorganisationer klar til at hjælpe lokale samarbejdspartnere med at flygte akut. Behovet for den type redningsaktioner stiger.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Sidste uge måtte Mellemfolkeligt Samvirke hjælpe to lokale demokratiforkæmpere og oppositionstilhængere ud af Zimbabwe.

Det gjorde man, fordi truslen mod dem var blevet for stor.

Det skete efter uroligheder i forbindelse med det første valg, siden landets mangeårige leder, den nu 94-årige Robert Mugabe, sidste år blev tvunget fra magten af militæret.

Det fortæller generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte til Kristeligt Dagblad.

- Det er et usædvanligt skridt for os at tage som organisation, men situationen er ekstraordinær i Zimbabwe. Folk dør i gaderne.

- Myndighedernes tæskehold er på jagt efter anderledes tænkende, og de to mennesker, der er tale om, var i potentiel livsfare, siger han.

I den forgange uge har myndigheder slået ned med tortur, bortførelser og vilkårlige anholdelser af aktivister og oppositionstilhængere i det sydøstafrikanske land.

Det rapporterer internationale medier og Amnesty International.

Selv om de to samarbejdspartnere i Zimbabwe havde tilknytning til oppositionen, var der ikke tale om ledende skikkelser. Aktionen var en nødløsning for den danske udviklingsorganisation.

- Vi kunne ikke have levet med, at vores samarbejdspartnere muligvis havde mistet livet, fordi vi intet foretog os, siger Tim Whyte til avisen.

Af hensyn til de to samarbejdspartneres sikkerhed ønsker Mellemfolkeligt Samvirke ikke at fortælle, hvem det drejer sig om.

Også Folkekirkens Nødhjælp har måttet foretage lignende redningsaktioner.

Organisationen har blandt andet måttet redde personer ud af Cambodja, Malawi og Zimbabwe inden for de senere år.

Begge organisationer regner med, at behovet for den slags aktioner vil stige i fremtiden.