24. september 2020
Forsvarsminister Trine Bramsen sender fregatten "Iver Huitfeldt" afsted til Hormuzstrædet fra Korsør. Operationen, fregatten skal deltage i, er rent europæisk og blev til på fransk initiativ i lyset af hændelserne i strædet i 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Forsvarsminister Trine Bramsen sender fregatten "Iver Huitfeldt" afsted til Hormuzstrædet fra Korsør. Operationen, fregatten skal deltage i, er rent europæisk og blev til på fransk initiativ i lyset af hændelserne i strædet i 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk fregat er stævnet ud mod Hormuzstrædet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk fregat er stævnet ud mod Hormuzstrædet

'Iver Huitfeldt' hedder den danske fregat, der er på vej på europæisk mission i Hormuzstrædet ud for Iran.

Danmark - 10. august 2020 kl. 12:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det danske fartøj "Iver Huitfeldt" er mandag stævnet ud fra Korsør med kurs mod Hormuzstrædet ud for Iran.

Fregatten og op til 195 soldater skal indgå i en mission om at skabe sikkerhed og sikre fri bevægelighed til søs, oplyser Forsvarsministeriet.

Hormuzstrædet er fragtskibes ind- og udgang til Den Persiske Golf. Derfor vakte det opsigt, da flere tankskibe i foråret og sommeren 2019 blev udsat for målrettede angreb, som Iran angiveligt stod bag.

Selv om den nuværende situation i området er relativt rolig, er der grund til, at det danske skib tager afsted. Det mener Anders Puck Nielsen, militær analytiker ved Forsvarsakademiet.

- Min læsning af situationen er, at der kun er ro, så længe vi sejler frem og tilbage med krigsskibe dernede.

Den danske fregat afløser et hollandsk krigsskib i en allerede aktiv mission. Fregatten skal overvåge området sammen med en fransk fregat indtil slutningen af november.

- Den operation, man satte i gang sidste sommer, ser ud til at virke, mener Anders Puck Nielsen.

I februar 2020 etablerede en række europæiske lande Emasoh for at beskytte navigationsfriheden, sikre koordination mellem partnere i området samt medvirke til deeskalering gennem tilstedeværelse på begge sider af Hormuzstrædet. Det skete på fransk initiativ.

Emasoh er en forkortelse for European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz.

Forsvaret bidrager til missionen med fregatten, militærpoliti, maritime specialstyrker samt en Seahawkhelikopter fra Flyvevåbnet.

Hele styrken vender tilbage til Danmark midt i december.

Har debatten om sexisme taget overhånd?