2. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DTU-balloner er landet ved Stenlille efter jagt på stjernestøv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DTU-balloner er landet ved Stenlille efter jagt på stjernestøv

Sidste år mistede DTU Space en heliumballon i ti måneder, men ved årets opsendelse gik alt, som det skulle.

Danmark - 17. januar 2021 kl. 11:23
Af Ritzau

To heliumballoner var søndag på en længere rejse i de højere luftlag over Sjælland.

Studerende fra DTU Space sendte to rumsonder op i 20 kilometers højde for at foretage en række forsøg som en del af deres pensum.

De to balloner bar blandt andet på udstyr, der i teorien kunne indsamle stjernestøv - det vil sige rester af små meteoritter, der er brændt op.

- Stjernestøv daler egentlig ned på Jorden hele tiden, men det bliver bare forurenet i det, vi kalder den tykke del af atmosfæren.

- Hvis man kan fange det i den tynde del af atmosfæren, så kan man måske lave noget forskning på det, siger underviser og projektleder René Fléron fra DTU Space.

Dagens opsendelse giver dog ikke nødvendigvis nogen fangst af støv, da man først og fremmest blot testede det opsamlende apparat.

- Vi ved ikke, om der er noget stjernestøv. Det skal vi tilbage til laboratoriet at kigge på.

- Vi sender rumsonder op for at lære de studerende, hvordan det er at arbejde på et komplekst projekt, der minder om det, de kommer ud til i erhvervslivet, siger René Fléron.

Sidste år sendte studerende fra DTU også rumsonder op i stratosfæren.

Her forsvandt den ene ballon og blev først fundet ti måneder senere i et træ tæt på Næstved.

Det undgik man i år.

- Opsendelsen gik super. De landede omkring middag lidt uden for Stenlille. Så der er ingen mistede balloner i år, siger René Fléron.

På forhånd var det beskrevet, at man ville have ballonen til at lande i et smalt bælte omkring Ringsted-Haslev-Rønnede og Præstø.

Ud over at indsamle stjernestøv havde de studerende også sat to kameraer på rumsonderne.

Øvelsen med kameraerne var at få dem til at finde et himmelobjekt og derefter blive ved med at pege på objektet. Det kræver nemlig en særlig stabilisering at filme i samme retning under turbulente vindforhold.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?