21. januar 2021
Bilisterne skal have skraberne frem igen.
Bilisterne skal have skraberne frem igen.
Foto: Colourbox/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DMI: Tåge og nattefrost præger weekendens vejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DMI: Tåge og nattefrost præger weekendens vejr

Det bliver køligt, tåget og diset, men der vil også være mulighed for et enkelt solstrejf i løbet af weekenden.

Opdateret 27. november 2020 kl. 07:02
Danmark - 27. november 2020 kl. 06:16
Af Ritzau

Rimglatte veje og tåge er to ting, som man skal være opmærksom på, hvis man har planer om at køre en tur ud denne weekend. Nattefrosten bider sig nemlig fast flere steder i landet i løbet af de kommende dage, som også vil blive præget af dis og tåge.

Det oplyser vagthavende meterolog hos Danmarks Meteorologiske Institut Anna Christiansson fredag morgen.

Natten til fredag har det været ned til minus tre grader, og flere steder i landet vil folk vågne op til rimglatte veje.

- Så man skal være forsigtig, siger Anna Christiansson.

I løbet af dagen vil der komme lidt eller nogen sol, men også lokalt dis og tåge, som breder sig. Temperaturen stiger til mellem fire og otte grader, og vinden bliver svag til jævn omkring øst.

Natten til lørdag daler temperaturerne igen en hel del, og man kan vente mellem to graders frost og fem graders varme. Lørdag bliver det igen en tåget og diset omgang, og det kan ikke afvises, at sigtbarheden bliver ret kort.

– Det kan blive tæt tåge, så der er ikke umuligt, at der kan komme et varsel ud fra os, siger Anna Christiansson.

Også natten til søndag bliver det køligt, og der kan ventes ned til to graders frost.

– Det er nogle ret kolde nætter, vi kommer til at opleve de næste dage, siger Anna Christiansson.

Søndag bliver mest skyet med mulighed for enkelte byger, men dog også lidt sol. Temperaturerne bliver mellem tre og seks grader.

Det er et lavtryk over Hviderusland og det nordlige Polen, der i weekenden sender den kolde luft mod Danmark østfra.

Næste uge fortsætter det ret skyede og ustadige vejr i begyndelsen af ugen. Men det kan blive ”lidt mildere” sidste på ugen, fortæller DMI-meteorologen.

/ritzau/

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?