23. oktober 2018
En paraply kan være nødvendig, når landets elever mandag morgen tager hul på det nye skoleår.
En paraply kan være nødvendig, når landets elever mandag morgen tager hul på det nye skoleår.
Foto: Sarah Christine Nørgaard/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DMI: Første skoledag bliver en grå og våd omgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DMI: Første skoledag bliver en grå og våd omgang

Den kommende uge byder både på blandet vejr med svingende temperaturer og både regn og sol.

Danmark - 13. august 2018 kl. 06:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De danske skoleelever får en relativt våd start på det nye skoleår, der går i gang mandag.

Det forudser Trine Pedersen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

- Det bliver en grå morgen med let, vedvarende regn.

- Hvis man møder tidligt i den nordlige del af Jylland, så kan man godt komme af sted i tørvejr, men det er en stakket frist, og herefter vil det regne det meste af dagen i Nordjylland, siger hun.

Også i andre dele af Danmark vil det regne i løbet af morgenen og formiddagen, inden det formentlig klarer en smule op.

Temperaturerne mandag bliver mellem 18 og 22 grader.

Derudover bliver der generelt tale om en uge med noget varierende vejr, lyder forudsigelsen fra DMI.

- Tirsdag kommer der til at være en del byger, der også godt kan være med torden - især natten til tirsdag, siger Trine Pedersen.

Efter et par halvvåde dage mandag og tirsdag, trækker der dog noget mere stabilt og varmere vejr ind over landet.

- Temperaturerne begynder at kravle opad, og onsdag bliver det 20 til 24 grader. Torsdag kommer vi op på 20 til 25 grader og lokalt helt op til 28 grader, siger Trine Pedersen og tilføjer:

- Torsdag kan faktisk godt gå hen at blive en rigtig flot dag med mulighed for en del sol og også tørvejr.

Det fine vejr stopper dog relativt hurtigt igen, forudser DMI.

- Fredagen er lidt en skiftedag igen, hvor der kommer en front ind vestfra. I forbindelse med den front bliver det skyet med regn, og temperaturen falder til under 25 grader, siger Trine Pedersen.