1. august 2021
Dennis Flydtkjær (DF) tror ikke, at systemet med nye ejendomsvurderinger er klar til 2024.
Dennis Flydtkjær (DF) tror ikke, at systemet med nye ejendomsvurderinger er klar til 2024.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF's skatteordfører er uden stor tro på ejendomsvurderinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF's skatteordfører er uden stor tro på ejendomsvurderinger

Skatteminister fastholder, at nyt system er klar til 2024. DF-ordfører er dog skeptisk efter kritisk rapport.

Danmark - 16. juni 2021 kl. 14:51
Af Ritzau

Skatteministeriet fastholder, at det nye ejendomsvurderingssystem vil være klar til, at man i 2024 kan implementere de nye boligskatter. Men skatteordfører for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, er mindre optimistisk.

arrow Læs også: Topper liste: får 33.250 kr. retur for fejl i ejendomsvurderinger

Udmeldingen om de snarlige vurderinger kommer nemlig sammen med en rapport fra It-tilsynet, der stadig finder mange problemer med udviklingen af det nye system.

- Som det ser ud nu, så tror jeg ikke på, at man kan nå at sætte gang med de nye boligskatteregler i 2024.

- Jeg håber, man kan nå at lave så mange forbedringer, at det kan ske. Men ud fra It-tilsynets rapport og dens alarmerende kritikpunkter, så tror jeg det ikke, siger Dennis Flydtkjær.

It-tilsynets rapport siger, at det ikke er umuligt at få systemet i fuld drift i 2024. Men den peger på en række markante problemer, der skal løses, før det kan ske.

Tilsynet beskriver blandt andet mangel på ledelse, it-faglig ekspertise og styring, at man ikke vurderer, at staten kan gøre det selv, og at der er høj risiko for forsinkelser.

- Programmet bør iværksætte en "turn around" med radikale justeringer i organisationen, så den bliver forenklet og mere effektiv, skriver tilsynet.

Det sagt, så har tilsynet altså vurderet, at man nu kan sende de første få vurderinger ud. Noget, der ikke er sket i ti år.

- Jeg vil ikke gå så langt som at kalde det en succes. Men det er da trods alt godt, at der nu kommer vurderinger ud, siger Dennis Flydtkjær.

- Men jeg synes, at konklusionen fra tilsynet er, at det er positivt, at det kan lade sig gøre, men at der er mange bump på vejen for at nå derhen.

- Der er mange af kritikpunkterne, der er meget alarmerende, siger han.

At systemet kommer op at køre er afgørende for millioner af boligejere. For vurderingerne vil afgøre deres skat.

- Jeg håber inderligt, at det her system kommer til at virke. Men der er brug for en helt anden retning for systemet, ellers kommer vi aldrig i mål.

- Jeg frygter, om man i Skatteministeriet kan løfte denne her opgave, siger ordføreren.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?