30. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Partier efter sharia-skilsmisse: Lov skal stoppe social kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Partier efter sharia-skilsmisse: Lov skal stoppe social kontrol

SF og Venstre vil have indgreb mod social kontrol i straffeloven efter skilsmissesag fra Odense.

Danmark - 25. september 2020 kl. 09:48
Af Ritzau

Det vækker bred politisk forargelse, at en kvinde i Odense har skrevet under på en shariakontrakt for at blive skilt fra sin mand.

Fra både SF og Venstre lyder det, at social kontrol bør blive skrevet ind i straffeloven som et de tiltag, der skal forhindre det.

SF vil fremsætte et beslutningsforslag om at skrive det ind i straffelovens paragraf 243 om psykisk vold, der giver op til tre års fængsel.

- Havde vi gjort det før, er jeg ret sikker på, den imam ville have tænkt sig om et par gange, inden han gik ind i sådan noget her, siger partiets integrationsordfører, Halime Oguz.

Venstres ditto, Mads Fuglede, fortæller, at partiet er klar til at sætte hårdest muligt ind over for imamerne og deres medløbere.

- Hvis ikke de vil leve efter danske normer og regler, kan de få en enkeltbillet ud af landet hurtigst muligt, siger han i en skriftlig kommentar.

Sagen fra Odense er afdækket af Berlingske, som har beskrevet kontrakten, der er udfærdiget af en imam.

Kvinden i Odense har skrevet under på et dokument med forskellige krav for at få lov til at blive skilt fra sin mand. Blandt andet at hun skal lære sine børn Koranen og at bede fem gange om dagen.

Dansk Folkeparti mener, der skal gøres mere fra regeringens side. Derfor har partiet kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.

- Han skal tvinges til en forklaring - men også handling. For det er ikke noget, vi bare kan se igennem fingre med, siger udlændingeordfører Pia Kjærsgaard (DF).

Hun mener, at reglerne for udvisning skal skærpes.

- Tesfaye skal komme med andet end ord. Det er jeg træt af at høre på. Hvad vil han gøre ved det her?, spørger hun.

Ifølge fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) vil regeringen gøre, hvad den kan for at stoppe "galskaben".

- Den indsats kommer ikke kun til at ligge på justitsområdet, selv om det er meget vigtigt. Det kommer til at være alle steder i regeringen, hvor man har noget at gøre med social kontrol.

- Der kommer man til at være opmærksom på, hvor skruerne kan strammes, så de her kvinder har den samme sikkerhed som alle andre, der bor i Danmark, siger Kaare Dybvad Bek.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?