12. december 2018
Arken.
Arken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF vil tage millioner fra Aros og Louisiana og give til de små

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF vil tage millioner fra Aros og Louisiana og give til de små

Forhandlingerne om en ny model for tilskud til museerne skal rette op på skævt system, mener DF.

Danmark - 13. november 2018 kl. 05:46
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunstmuseerne Arken, Louisiana og Aros skal bløde millioner i tilskud, for at nogle af landets mindst støttede museer kan få flere.

Det er hovedlinjen i et nyt forslag fra Dansk Folkeparti, der kommer, netop som Folketingets partier forhandler om en ny måde at støtte landets statsanerkendte museer på.

arrow Læs også: Mette Bock: Museers størrelse skal ikke afgøre støtte

Det skriver Politiken.

Ifølge forslaget skal ingen enkeltstående museer i fremtiden kunne modtage mere end 15 millioner kroner årligt. Det oplyser DF's kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

I dag modtager både Louisiana og Arken mere end 30 millioner kroner i tilskud, mens Aros ifølge DF's opgørelse får 23 millioner kroner årligt.

- Det skal sikre en solidarisk ordning mellem museerne, hvor vi kan omfordele nogle af de eksisterende midler til andre museer, der ikke får ret meget i dag, siger Alex Ahrendtsen til Politiken.

Forslaget mødes med skarpe reaktioner fra direktøren på Arken i Ishøj, Christian Gether.

- Det vil være katastrofalt for Vestegnens 375.000 indbyggere, som DF åbenbart ikke mener skal have adgang til kunst. Der findes kun ét statsanerkendt museum på Vestegnen, siger han til Politiken.

På Odense Bys Museer har en mere retfærdig fordeling af museumsstøtten i lang tid stået højt på ønskesedlen.

Men her udtrykker museumsdirektør Torben Grøngaard Jeppesen skuffelse over Alex Ahrendtsens forslag om at tage 40 millioner kroner fra fra Arken, Aros og Louisiana og smøre en stor del af pengene tyndt ud over de små kommuner.

- Der vil stadig være gevaldige skævheder i systemet. Vi vil ikke få meget ud af det her, siger han.

DF's forslag om at indføre omfordelingen fra de tre store museer til landets øvrige museer over ti år går også for langsomt, mener Torben Grøngaard Jeppesen.

Forhandlingerne har hidtil kørt ganske lukket. Kulturminister Mette Bock (LA) har dog tidligere sagt, at der skal objektive kriterier til i fordelingen af midlerne i forhold til i dag.

- Dansk Folkeparti er velkommen til at komme med deres forslag, men jeg vil ikke forholde mig konkret til det, før vi er nået til den del af processen, hvor vi taler om økonomi, siger ministeren til Politiken.

arrow Kunstmuseet Arken kan miste 15 millioner: Vil ramme voldsomt
13. november 2018 kl. 08:08 Opdateret: kl. 08:10