24. oktober 2019
DF-formand Kristian Thulesen Dahl blander sig nu i Venstres interne stridigheder.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl blander sig nu i Venstres interne stridigheder.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF-formand undrer sig over formandsdebat i Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF-formand undrer sig over formandsdebat i Venstre

Det er ikke en naturlov, at Kristian Jensen bliver formand for Venstre efter Løkke, har sidstnævnte udtalt.

Opdateret 18. maj 2019 kl. 11:37
Danmark - 18. maj 2019 kl. 11:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han vil ikke blande sig i, hvordan Venstre ordner sine sager. Og så alligevel.

For Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, undrer sig en del over, at formandsdiskussionen i Venstre er blusset op i valgkampen.

Det siger Thulesen Dahl til Berlingske.

- Det undrer mig selvfølgelig, for alle ved jo, at hvis et parti begynder at slås med sig selv eller have store interne diskussioner med sig selv midt i en valgkamp, svækker partiet sin egen mulighed for at slå igennem, siger han.

I samtalebogen "Befrielsens Øjeblik" udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at det ikke er en naturlov, at næstformand Kristian Jensen skal være næste Venstre-formand.

Bogen udkom torsdag, og den har skabt en del debat. Foruden formandssnakken i Venstre var det Løkkes melding om en mulig SV-regering, der har skabt overskrifter.

Fredag blev Løkke konfronteret med sine udmeldinger om, at det ikke var nogen naturlov, at Kristian Jensen afløser ham som Venstres formand. Løkke afviste, at det var en indirekte kritik af næstformanden.

- Det er ikke en kritik af nogen. Det er bare en faktuel oplysning. Det er jeres opgave med det der spin, spin og dynamolygte, og jeg gider ikke deltage i det, sagde Løkke.

Fredag havde Kristian Jensen ingen kommentarer til emnet, da Ritzau talte med ham. Og han har ikke læst bogen.

Det har næppe hjulpet på stemningen, at Løkke i fredagens udgave af Politiken udtalte, at han såmænd agter at fortsætte som Venstre-formand, selv hvis han ikke er statsminister efter valget 5. juni.

Thulesen Dahl mener, at det under en valgkamp er et forkert tidspunkt med den slags diskussioner i et politisk parti.