22. november 2019
Den belgiske sanger Helmut Lotti, der især er et hit blandt kvinder, fylder 50 år tirsdag den 22. oktober. (Arkivfoto)
Den belgiske sanger Helmut Lotti, der især er et hit blandt kvinder, fylder 50 år tirsdag den 22. oktober. (Arkivfoto)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Crooner med et trofast publikum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Crooner med et trofast publikum

Helmut Lotti fortolker klassikere. Hans album "Helmut Lotti Goes Classic" er solgt i 13 millioner eksemplarer. Tirsdag den 22. oktober fylder han 50 år.

Opdateret 22. oktober 2019 kl. 07:02
Danmark - 22. oktober 2019 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Smagsdommerne har for længst dømt Helmut Lotti ude af det gode selskab.

Ikke desto mindre har sangeren, som fylder 50 år den 22. oktober, en stor fanskare. Ikke bare i sit hjemland Belgien, men også i Tyskland, Schweiz og Østrig er han et stort idol.

Især er hans musik populær blandt kvinder, der udover at lytte til sangene genser hans shows på video eller nettet.

For ikke at tale om de mest trofaste, der rejser fra by til by for at overvære koncerterne, der nogle steder trækker 10.000 fans.

Også i Danmark har Helmut Lotti sit publikum. Han har gennem årene givet koncerter flere gange, senest i april, hvor han optrådte i Næstved, Aarhus, Holstebro og Grindsted med symfoniorkesteret The Golden Symphonic Orchestra.

Med sig havde han et nyt album, "Soul Classics in Symphony", som indeholder fortolkninger af klassikere som "Bridge Over Troubled Water", "You'll Never Walk Alone", "My Girl" og "Purple Rain".

Helmut Lotti er født i Sint-Amandsberg i det nordlige Belgien, hvor han voksede op i en musikalsk familie, hvor især hans far var glad for at synge.

Selv var den unge Helmut inspireret af 1950'ernes croonere, særligt Elvis Presley, som han imiterede ved sine første koncerter. Elvis' tætte kontakt til publikum har Lotti siden gjort til sit eget varemærke.

I en årrække holdt han sig ude af rampelyset. I et interview med Jyllands-Posten fortalte han sidste år, at han trængte til en pause fra at være Helmut Lotti.

I den anledning fortalte han også, at han i flere år har forsøgt at finde et nyt publikum, men måtte erkende, at det fejlede.

Pausen, der egentlig skulle have været kort, kom til at vare syv år.

Inden da nåede han at udgive et væld af albummer, hvoraf alene "Helmut Lotti Goes Classic" fra 1995 er solgt i 13 millioner eksemplarer.

Den belgiske stjerne, som på scenen altid er klædt i jakkesæt, har sunget duetter med Andrea Bocelli, Montserrat Caballé, Eros Ramazzotti, Plácido Domingo, Sarah Brightman og Cliff Richard.