29. september 2021
Benny Berdino og Cirkus Arena pønser på at udvide parken Cirkusland i Slagelse med vandland, ferieboliger og koncertscene. (Arkivfoto).
Benny Berdino og Cirkus Arena pønser på at udvide parken Cirkusland i Slagelse med vandland, ferieboliger og koncertscene. (Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cirkuskongen der solgte elefanter til staten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cirkuskongen der solgte elefanter til staten

Benny Berdino har cirkusblod i årene. Han gik i manegen som syvårig. 3. august fylder han 75 år.

Opdateret 03. august 2021 kl. 07:59
Danmark - 03. august 2021 kl. 07:00
Af Ritzau

Benny Berdino har levet i, af og med Cirkus Arena hele sit liv.

Det begyndte som et lille familieforetagende. Dengang faren, Arne Victor Berdino-Olsen, skabte Cirkus Arena i 1955, var det Danmarks mindste.

I 1976 overtog sønnen biksen. Og tirsdag den 3. august fylder Benny Berdino, der debuterede i manegen allerede som syvårig, 75 år.

Med sit gode humør og store armbevægelser løftede han siden Cirkus Arena til at blive Nordens største.

Han har tilmed modtaget Ridderkorset af Dannebrogordenen.

Men det har langtfra altid været en fest i det rød- og gulstribede telt.

I slutningen af 1980'erne løb Benny Berdino ind i økonomiske problemer, og cirkusset måtte begæres konkurs. Men det lykkedes ham at komme på fode igen med hjælp fra venner og familie.

Siden er det gået op- og ned med økonomien for Berdino, der ind imellem har beklaget sig over, at det har været svært at sælge billetter.

Selv har han arbejdet hårdt, for det kræver mere end passion at drive et cirkus.

Eller som han tidligere har sagt til Politiken:

- Man siger, det kun er dumme mennesker, der keder sig. Men vi har aldrig fået nogen chance for at teste, om vi er begavede eller ej, fordi et arbejdsdøgn er på 25 timer. Og hvordan klarer man så det? Jo, vi står bare op en time tidligere, så går det, haha.

Cirkus Arenas elefanter, Lara, Djungla og Jenny, gik i 2020 på pension og fik i stedet et nyt hjem i Knuthenborg Safaripark.

Det skete, efter at et flertal i Folketinget havde forbudt elefanter i cirkus. Som et plaster på såret købte staten elefanterne af Cirkus Arena for 8,2 millioner kroner.

Det har senere mødt kritik. I en DR-dokumentar kom det frem, at staten gik glip af 20 millioner i ubetalt moms og skat, da fem datterselskaber i cirkusimperiet siden 2011 er gået konkurs med gælden.

Benny Berdino blev siden idømt konkurskarantæne ved retten i Næstved. Han blev senere frikendt efter at have anket sagen.

- Så jeg har en ren straffeattest og har beholdt mit ridderkors, har han sagt til Sjællandske Medier.

Cirkus Arena skulle have fejret 65-års jubilæum i 2020, men det satte coronapandemien en stopper for. Også denne sæson er alle forestillinger aflyst på grund af restriktionerne og jubilæumsshowet udskudt til 2022.

Benny Berdino er gift med Hanne Berdino. Sammen har de to børn - Suzanne og Jackie Berdino - samt seks børnebørn.

Stemmer du til kommunalvalget i år?