16. oktober 2019
Mads Lundby Hansen er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos. Lørdag den 21. september fylder han 50 år.
Mads Lundby Hansen er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos. Lørdag den 21. september fylder han 50 år.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cheføkonom med fingeren på aftrækkeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cheføkonom med fingeren på aftrækkeren

Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos er i medierne blandt rigets mest citerede kilder. Lørdag den 21. september fylder den ihærdige cheføkonom 50 år.

Danmark - 21. september 2019 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man kan næsten sætte uret efter ham.

Når regeringen - blå eller rød - kommer med politiske udspil på det økonomiske område, sender Mads Lundby Hansen kort efter en analyse af udspillet til medierne.

Få øjeblikke efter ringer cheføkonomen i Cepos desuden for at gentage sine pointer for redaktionen.

Den opsøgende stil har været medvirkende til, at Mads Lundby Hansen, der 21. september fylder 50 år, er blandt de mest citerede økonomer herhjemme.

Han har altid en mening, når talen falder på størrelsen af det offentlige forbrug, overførselsindkomsterne eller pensionsområdet.

Eller på skattetrykket, som ifølge Mads Lundby Hansen generelt er for højt.

Titlen af cheføkonom og dertil vicedirektør i Cepos har 50-års fødselaren bestridt siden tænketankens stiftelse i 2005.

Her kom han til det liberale Cepos fra en post som cheføkonom i partiet Venstre.

Før det var Mads Lundby Hansen i slutningen af 1990'erne ansat som økonom i først Økonomiministeriet og siden Finansministeriet.

På privatfronten er cheføkonomen gift med Susanne Østergaard Lundby, der er underdirektør i PensionDanmark.

Parret bor i Virum og har sammen børnene Emilie og August.

Når han ikke bruger tiden med at taste analyser på computeren, er Mads Lundby Hansen en ivrig fan af fodboldklubben Liverpool samt en flittig fritidscyklist.