14. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chauffører får udskudt deadline for fornyelse af kørekortet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chauffører får udskudt deadline for fornyelse af kørekortet

For at sikre forsyningskæden forlænger transportminister fristen for, hvornår en række kørekort skal fornys.

Danmark - 14. april 2021 kl. 17:18
Af Ritzau

På grund af nedlukningen har chauffører ikke kunnet forny deres kørekort, og det giver problemer, hvis kørekortet står til at udløbe.

Men nu bliver gyldighedstiden for kørekortene forlænget, så de først udløber på et senere tidspunkt. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Forlængelsen sker særligt af hensyn til transportbranchen og de chauffører, der er med til at sikre forsyningen af forskellige varer.

Under nedlukningen har de ikke kunnet forny deres kørekort eller lignende, da uddannelsesinstitutionerne har været lukket.

Nu er uddannelsesinstitutionerne åbne igen, men nedlukningen har skabt store køer, og derfor kan flere blive nødt til at vente på deres fornyelse.

Det skal forlængelsen af gyldighedstiden være med til at tage hånd om, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Jeg har gennem hele pandemien været i tæt dialog med transportbranchen og har løbende tilpasset regler og frister, så de har kunnet sikre forsyningerne.

- Nu er vi ved at genåbne samfundet, og her skal vi selvfølgelig sørge for, at der er tid til at indhente det efterslæb, der er mange steder.

- Derfor følger jeg det også løbende, siger Engelbrecht i pressemeddelelsen.

Forlængelsen gælder kørekort og beviser med videre, der er udløbet i perioden fra 1. september 2020 til 12. maj 2021.

Gyldighedstiden forlænges til 13. maj 2021. Det vil sige med fire uger, da forlængelsen træder i kraft fra 15. april.

Ved behov for en yderligere forlængelse skal det blandt andet godkendes af Folketingets Epidemiudvalg.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?