21. november 2017
Efterforskere og teknikere i Glostrup, hvor nogle bygningsarbejdere mandag eftermiddag fandt skelettet af et spædbarn.
Efterforskere og teknikere i Glostrup, hvor nogle bygningsarbejdere mandag eftermiddag fandt skelettet af et spædbarn.
Foto: Scanpix/Daniel Dimitrijevic
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bygningsarbejdere finder skelet af et spædbarn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bygningsarbejdere finder skelet af et spædbarn

Bygningsarbejdere har mandag eftermiddag fundet et barneskelet. Politiet kender endnu ikke dødsårsagen.

Danmark - 16. oktober 2017 kl. 17:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skelettet af et barn er mandag eftermiddag fundet i et grønt område ved Brinken i Glostrup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Kriminalteknikere og efterforskere blev ved 14-tiden sendt til området, da nogle bygningsarbejdere fandt skelettet.

arrow Læs også: Politiet leder efter ung kvinde efter spædbarns død

- De ser noget, der kan ligne knogler fra et menneske, ligge i en rød jakke eller trøje, der er delvist gravet op af jorden, fortæller vagtchef Søren Uhre.

Kort før klokken 18 bekræfter politiet, at der er tale om skelettet af et spædbarn, der har været dødt i nogen tid.

I en pressemeddelelse fortæller politiet, at der nu skal holdes ligsyn og obduktion. Den videre efterforskning skal søge at afdække hændelsesforløbet og omstændigheder bag barnets død og dets identitet.

- Vi er på et meget tidligt stadie i efterforskningen, kender endnu ikke dødsårsagen og må derfor vente med at frigive flere detaljer, udtaler efterforskningsleder Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at politiet meget gerne vil høre fra folk, der kender til et spædbarn, som er forsvundet eller som i øvrigt har oplysninger, der kan hjælpe i efterforskningen.

Politiet regner ikke med at kunne komme med flere oplysninger i sagen før tirsdag eftermiddag.

arrow Politiet efterlyser en ung kvinde efter fund af spædbarn
18. oktober 2017 kl. 15:30 Opdateret: kl. 15:32
arrow Ung kvinde efterlyses i sag om barnelig
18. oktober 2017 kl. 15:18 Opdateret: kl. 15:18
arrow Kønnet på barnelig kendes måske først om uger
18. oktober 2017 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:36

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk