17. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk variant udgør 27 procent af nyeste smittetilfælde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk variant udgør 27 procent af nyeste smittetilfælde

Den britiske coronavariant B117 fylder nu mere i det samlede antal smittede, men varianten er ikke i vækst.

Opdateret 10. februar 2021 kl. 15:59
Danmark - 10. februar 2021 kl. 15:28
Af Ritzau

Den mere smitsomme coronavariant B117, der første gang blev opdaget i Storbritannien, udgjorde i den første uge af februar 27,1 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret.

Det fremgår af datamateriale fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en stigning, efter at den kun fyldte 20 procent af de analyserede prøver ugen inden.

Det er ikke alle positive prøver, som bliver analyseret for, hvilken variant de stammer fra. I den første uge i februar - uge 5 - blev 817 ud af de i alt 1418 positive prøver sekventeret.

Der er desuden et vist efterslæb på tallene, fordi det tager op mod en uge at analysere de positive prøver for, præcis hvilken variant de stammer fra.

I uge 5 fandt SSI 169 smittede personer med den britiske variant. Det relativt lave tal skal ses i sammenhæng med, at det generelle smittetal var lavt.

Samlet blev der fundet 1418 smittede i samfundet fra 1.-7. februar. Det var noget lavere end den sidste uge i januar, hvor 475 blev fundet smittet med B117 ud af i alt 3611 smittede.

Stigningen kommer samtidig med, at direktør i SSI Henrik Ullum tirsdag oplyste, at kontakttallet for B117 er 0,99. Dermed er det ikke i vækst.

Det nuværende kontakttal betyder, at 10 smittede personer estimeres at sende smitten videre til knap ti andre personer.

Kontakttallet er indtil videre beregnet ud fra data frem til 1. februar.

Eventuelle smittestigninger efter skoleåbningerne for de yngste elever 8. februar vil derfor først kunne ses i tallet på et senere tidspunkt.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?