25. september 2020
Det historiske Svinkløv Badehotel brændte i 2016 ned til grunden som følge af en defekt tørretumbler. Bygningen opfyldt de dagældende brandsikkerhedskrav fra opførelsestidspunktet. Men det er ikke altid tilstrækkeligt, mener Danske Beredskabers sekretariatschef. (Arkivfoto).
Det historiske Svinkløv Badehotel brændte i 2016 ned til grunden som følge af en defekt tørretumbler. Bygningen opfyldt de dagældende brandsikkerhedskrav fra opførelsestidspunktet. Men det er ikke altid tilstrækkeligt, mener Danske Beredskabers sekretariatschef. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brandvæsener savner bedre sikring af historisk bygninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandvæsener savner bedre sikring af historisk bygninger

Efter branden, der hærgede Notre Dame, vil Danske Beredskaber have plan for sikring af historiske bygninger.

Danmark - 16. april 2019 kl. 14:25
Af Ritzau

Mange historiske bygninger herhjemme trænger til at få løftet brandsikkerheden.

Det siger sekretariatschef Bjarne Nigaard fra de kommunale brandvæseners sammenslutning Danske Beredskaber.

Meldingen kommer, efter at en omfattende brand mandag aften og natten til tirsdag hærgede den mere end 850 år gamle katedral Notre Dame i Paris.

arrow Læs også: For 23. weekend i træk er der uroligheder i Paris

- De historiske bygninger i Danmark kan godt brandsikres bedre end i dag. Vi er ikke gode nok til at have planer for at optimere brandsikkerheden, siger Bjarne Nigaard.

Der er 300.000 bevaringsværdige og 9000 fredede bygninger i Danmark.

Mange af dem er fra en tid, da der ikke blev stillet de samme høje krav til brandsikkerhed som i dag.

- Det så vi eksempelvis med branden på Svinkløv Badehotel fra 1925. Her var udgangspunktet, at hvis man overholdt brandsikkerhedskravet på opførelsestidspunktet, så var det godt nok, siger Bjarne Nigaard.

Svinkløv Badehotel brændte i 2016. En fejl i en tørretumbler udløste branden i den historiske træbygning.

Ud over Svinkløv Badehotel nævner sekretariatschefen K.B. Hallen på Frederiksberg.

Den gamle sportshal fra 1938 blev ødelagt af en brand i 2011.

I 2010 hærgede en omfattende brand Dehns Palæ i Bredgade i København.

Og i 1992 brændte Christiansborg Slotskirke, efter at bygningen var blevet antændt af en vildfaren raket.

Sekretariatschefen mener, at man bør skele til Norge, hvor man har lavet en national strategi til at forebygge brande i historiske bygninger.

- Vi kan få inspiration fra Norge. Og hvis man skulle få de lyster i Danmark også, så er det selvfølgeligt muligt, at man fra myndighedernes side går ind og pålægger ejerne af de her bygninger at lave bedre og mere tidssvarende løsninger for brandsikkerheden, siger Bjarne Nigaard.

Danske Beredskaber er i første omgang gået sammen med ejerne af en række fredede bygninger i foreningen Historiske Huse.

- Vi kan nå rigtigt langt i dialogen med bygningsejerne. Vi lægger op til, at vi via en frivillig dialog prøver at finde nogle gode løsninger på, hvordan vi sikrer kulturarven bedre, siger Bjarne Nigaard.

Selv om en bygning er fredet og bevaringsværdig, kan man godt sikre den på diskret vis med moderne udstyr, mener han.

- Man kan godt have et diskret placeret sprinkleranlæg eller en røgdetektor et sted, hvor man ikke ødelægger det æstetiske udtryk. På den måde kan man godt hæve sikkerhedsniveauet og stadig bevare den kulturelle arv.

arrow Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale
19. april 2019 kl. 19:29 Opdateret: kl. 19:30
arrow 180.000 berusede bier overlever Notre Dame-brand
19. april 2019 kl. 18:30 Opdateret: kl. 18:32
arrow Frankrigs kirkeklokker ringede for Notre Dame
18. april 2019 kl. 04:29 Opdateret: kl. 04:30
Har debatten om sexisme taget overhånd?