20. juni 2021
Ny analyse viser, at der er stor forskel på, hvor man bosætter sig, alt afhængig af hvad man tjener (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Ny analyse viser, at der er stor forskel på, hvor man bosætter sig, alt afhængig af hvad man tjener (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bopælen afgøres i høj grad af tegnebogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bopælen afgøres i høj grad af tegnebogen

Flere advarer om en skævvridning af Danmark efter ny analyse om, hvor personer med høje og lave indkomster flytter hen. Men ifølge LA er den mangelfuld.

Danmark - 07. maj 2021 kl. 20:00
Af Ritzau

Det er efterhånden blevet beskrevet mange gange. De rigeste flytter til Aarhus, København og nordsjællandske kommuner, mens dem med en lavere indkomst søger mod steder i udkanten af Danmark.

Trods flere politiske initiativer og løfter om at ændre på den udvikling viser en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd, at tendensen fortsatte i 2020.

De otte kommuner, der havde de rigeste tilflyttere i 2020, ligger i København og omegn eller i Nordsjælland.

Aarhus og Fanø kommer lige efter.

I den anden ende finder man Lolland som den kommune, hvor nye tilflyttere havde den laveste indkomst i 2020. På samme niveau ligger Tønder, Læsø og Lemvig.

Sune Caspersen, senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen, mener, at den påviser "en kraftig polarisering".

- Hvis de rige bor i en del af landet, og de almindelige eller fattige bor i en anden del, kommer vi ikke til at omgås hinanden, og vi vil mangle noget af den forståelse for de skel, der kan være, siger Sune Caspersen.

- Det kan udfordre den sammenhængskraft, som vi ellers bryster os af i Danmark.

Ifølge Karina Lorentzen (SF), formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer i Folketinget, blotlægger undersøgelsen et "kæmpe problem, der skævvrider Danmark fuldstændigt".

- Det efterlader nogle regioner i et økonomisk morads, der kommer til at presse velfærden, fordi der er få tilbage, der kan betale for den, siger hun og kalder analysen "en bombe".

Karina Lorentzen anerkender, at det er svært at ændre på udviklingen. Men hun peger på flere steder, hvor der kan handles politisk.

Lånemulighederne kan forbedres i udkantsområder, det samme kan mulighederne for at uddanne sig andre steder end i de store byer.

Fra begge sider af det politiske spektrum i Folketinget er partier varme på idéen om at udflytte arbejdspladser og uddannelsespladser fra de store byer til de mindre byer.

Det er noget af det, der kan hjælpe, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, som kalder analysen "billedet på en skævvridning".

- Det er bekymrende, at vi ser den forskel i indkomst.

Han peger blandt andet på, at erhvervsudviklingen skal understøttes bedre i de mindre samfund.

I opgørelsen er studerende dog ikke talt med. Hvert år flytter mange unge mennesker med lav indkomst til Aarhus, København og andre store studiebyer.

Ifølge Sune Caspersen skyldes det, at studerende er en særlig gruppe, som det ikke vil være retvisende at inkludere.

- Studerende agerer lidt på deres eget særskilte boligmarked med kollegieværelser, studieboliger, og nogle flytter i forældrekøb.

Anderledes ser Ole Birk Olesen, gruppeformand og boligordfører for Liberal Alliance, på sagen.

Han mener ikke, det giver mening at tage de studerende ud af ligningen - netop fordi mange i denne gruppe finder sig en bolig i store byer, selv om de har en lav indkomst.

- Hvis man gerne vil vise, at København er et sted, man ikke kan bo, hvis man har en lav indkomst, er det nyttigt at pille de studerende ud.

- Men det, at så mange studerende hvert år finder et sted at bo i København, viser jo, at det godt kan lade sig gøre, siger han.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?