13. april 2021
Morten Dahlin (V) mener, at det midlertidige børnetilskud er en hævelse af ydelserne til indvandrere.
Morten Dahlin (V) mener, at det midlertidige børnetilskud er en hævelse af ydelserne til indvandrere.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnetilskud er i overvejende grad gået til indvandrere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnetilskud er i overvejende grad gået til indvandrere

Over 10.000 familier med ikkevestlig baggrund har fået det midlertidige børnetilskud, regeringen indførte.

Danmark - 05. marts 2021 kl. 13:45
Af Ritzau

Efter valget i 2019 indførte regeringen og dens støttepartier det midlertidige børnetilskud.

Tilskuddet - der var del af regeringsforhandlingerne - skal hjælpe de børnefamilier, der er på de laveste sociale ydelser og dermed afhjælpe fattigdom blandt dem.

Siden indførslen har blandt andet Venstre sagt, at tilskuddet er målrettet indvandrere og dermed er ikke bare en udlændingepolitisk lempelse, men også et løftebrud. Et Folketingssvar viser, at langt hovedparten af modtagerne er familier med ikkevestlige baggrund.

- Vi har nu sort på hvidt, at regeringen har hævet de sociale ydelser målrettet indvandrere og flygtninge uden arbejde.

- Og vi ved, at statsminister Mette Frederiksen (S) talte usandt før valget, da hun sagde, at hun ikke ville hæve de sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere. Det har hun gjort, og det synes vi er den forkerte retning, siger Venstres integrationsydelsesordfører, Morten Dahlin.

Beskæftigelsesministeriets folketingssvar til netop Morten Dahlin viser, at 12.690 familier med ikkevestlig baggrund har modtaget det midlertidige børnetilskud i perioden fra august 2019 til december 2020.

Ministeriet har ikke kunnet give præcise tal for, hvor mange familier der i alt modtager tilskuddet. Men på ministeriets hjemmeside står der, at "op mod 14.300 fattige familier" får midlertidigt børnetilskud.

Bruger man det tal, er 89 procent af de familier, der modtager ydelsen, ikkevestlige indvandrere.

Det mener Morten Dahlin er et problem.

- For det første gør det Danmark mere attraktivt for asylansøgere, når vi belønner dem for at komme hertil. For det andet er det til stor skade for integrationen, når vi betaler folk for at blive derhjemme i stedet for at gå på arbejde, siger han.

Tilskuddet er ment som en midlertidig støtte til børnefamilier, indtil Ydelseskommissionen er kommet med sit oplæg til et nyt ydelsessystem. Tilskuddet er på 700 kroner per måned per barn til dem, der er på de laveste sociale ydelser.

Hos Enhedslisten, der kæmpede for det midlertidige børnetilskud, ser beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez ikke noget problem i, at mange indvandrerfamilier modtaget tilskuddet. For det er dem, der på grund af tidligere reformer får de laveste ydelser.

- Tallene viser, at de mennesker, der bliver ramt allerhårdest af de fattigdomsskabende reformer, den tidligere regering indførte, er folk med anden etnisk baggrund end dansk.

- Vi har målrettet set på, at vi skulle hjælpe de børn, der er ramt af relativ fattigdom. Børn, der er ramt af fattigdom, ryger længere væk fra arbejdsmarkedet senere i livet og får sværere ved at få en uddannelse, siger hun og fortsætter:

- Dette her viser, at der nogle gang går automatreaktion i den fra Venstre, når de skal føre politik: De er ligeglade med konsekvenserne for børnene, bare det kan gå ud over nogle indvandrere.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?