21. september 2021
Forekomsten af svær overvægt hos børn og unge er steget de seneste mange år. I 2016 blev det globale antal af 5-19-årige med overvægt anslået til at være over 340 millioner, hvoraf over 124 millioner havde svær overvægt. Nogle lande og WHO anerkender svær overvægt som en sygdom, men ikke Danmark. Det vil flere fagfolk dog have ændret på for at sikre bedre behandling. (Arkivfoto)
Forekomsten af svær overvægt hos børn og unge er steget de seneste mange år. I 2016 blev det globale antal af 5-19-årige med overvægt anslået til at være over 340 millioner, hvoraf over 124 millioner havde svær overvægt. Nogle lande og WHO anerkender svær overvægt som en sygdom, men ikke Danmark. Det vil flere fagfolk dog have ændret på for at sikre bedre behandling. (Arkivfoto)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnelæger: Svær overvægt er en kronisk sygdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Børnelæger: Svær overvægt er en kronisk sygdom

Skal svær overvægt hos børn mindskes, bør det anerkendes som en kronisk sygdom, mener børnelæger. Bedre behandling kan give økonomiske gevinster, siger økonom.

Danmark - 02. august 2021 kl. 15:15
Af Ritzau

Svær overvægt hos børn skal anerkendes som en kronisk sygdom på lige fod med sygdomme som astma, diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme.

Det mener danske børnelæger.

På den måde vil de svært overvægtige børn formentlig kunne få en bedre og mere vedvarende hjælp, siger Cilius Esmann Fonvig, der er formand for udvalget vedrørende overvægt i Dansk Pædiatrisk Selskab.

- Svær overvægt er den største trussel mod folkesundheden lige nu. Det er en kronisk og alvorlig sygdom, der ikke bare handler om at løbe mere og spise mindre. Der kunne ikke være noget, der er mere forkert at sige.

- Det er ikke noget, der forsvinder af sig selv uden målrettet behandling. Det er noget, man skal have langvarig og vedvarende hjælp til, siger han.

Sundhedsstyrelsen definerer overvægt blandt børn og unge som en BMI mellem 25 og 29,9. Svær overvægt er en BMI på over 30.

I Danmark har 14 procent af børnene i indskolingen overvægt eller svær overvægt. I udskolingen er tallet 19 procent.

Landsforeningen for Overvægtige er positive over for at gøre svær overvægt hos børn til en kronisk sygdom. Men flere perspektiver skal vejes nøje, siger landsformand Per Nielsen.

- Det er et godt sted at starte hos børnene, fordi der ligger et forebyggelsesperspektiv. Men man skal passe på med ikke at skære alle over en kam, i forhold til hvornår det er en sygdom og ikke er en sygdom.

- Der findes jo personer med en BMI på eksempelvis 30,1, som har det godt og lever et normalt liv og ikke vil anses som en, der har en kronisk sygdom, siger han.

Cilius Esmann Fonvig understreger da også, at BMI ikke skal være et kriterie alene.

- BMI er i sig selv et dårligt mål. Derfor skal man også se på eksempelvis fedtmasse i kroppen og alle de komplikationer til overvægt, som man kan få i barnealderen, siger han.

Der er også et økonomisk incitament i at skabe bedre behandling for overvægtige.

Behandling og pleje af svært overvægtige koster nemlig samfundet omkring 1,8 milliarder kroner ekstra om året ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2017.

Derudover skal der tillægges ekstra omkostninger på omkring 10,4 milliarder kroner om året ved tabt arbejdsproduktion.

Det er overvægtige med en BMI over 30, der koster samfundet mere, siger Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Analyser viser, at en BMI op til 30 ikke er noget problem. Det er, når BMI overstiger 30, at der er merudgifter knyttet til overvægt.

- Det skyldes, at sundhedsudgifterne stiger et par procentpoint jo højere BMI. Og så har den gruppe mere sygefravær, siger han.

Ifølge Jakob Kjellberg handler det ikke så meget om, præcis hvor mange ekstra penge overvægtige koster samfundet, som hvordan overvægt bliver håndteret, hvis udgifterne skal ned.

- Det er sådan set ligegyldigt, om det koster 8 eller 14 milliarder om året. Kernen er, hvad vi skal gøre ved det. Her mangler vi simpelthen gode redskaber i værktøjskassen, siger han.

Det er både børnelægernes og Landsforeningen for Overvægtiges forventning, at svær overvægt på et tidspunkt vil blive anerkendt som en sygdom i Danmark.

Erklæring af svær overvægt hos børn som en kronisk sygdom vil styrke udviklingen af forebyggelse, behandling og forskning, vurderer Cilius Esmann Fonvig.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har siden 1979 anerkendt svær overvægt som en sygdom. Det samme har flere lande som USA, Canada og Portugal.

Men de danske sundhedsmyndigheder har hidtil været tøvende og afvist.

Sundhedsstyrelsen har ikke haft mulighed for at kommentere forslaget fra børnelægerne på grund af ferie.

Synes du, at kommunen er der for dig?