24. september 2021
- Det er ikke en forhandling. Det er et diktat, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, om drøftelserne med regeringen om genåbningen af Danmark.
- Det er ikke en forhandling. Det er et diktat, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, om drøftelserne med regeringen om genåbningen af Danmark.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blå partier er ude af drøftelse om genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Blå partier er ude af drøftelse om genåbning

Oppositionspartierne havde en længere ønskeliste med til drøftelser om genåbningen af det danske samfund, end regeringen ville gå med til.

Danmark - 24. februar 2021 kl. 12:00
Af Ritzau

Det bliver ikke et samlet Folketing, der står bag en plan for en kommende genåbning af Danmark, efter at spredningen af coronavirus har lukket samfundet ned.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige blev sent tirsdag aften - efter egen opfattelse - smidt ud af forhandlingerne.

arrow Læs også: FAKTA: Eksperternes rækkefølge i genåbning

Det oplyser flere partiledere i oppositionen efter et møde med justitsminister Nick Hækkerup (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Ifølge Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen fik partierne besked på, at regeringen ikke ønsker at lempe coronarestriktionerne yderligere, end en ekspertgruppe har anbefalet.

Da oppositionspartierne ønskede mere, blev de ifølge Jakob Ellemann-Jensen bedt om at forlade forhandlingerne.

- Vi har siddet til drøftelser med regeringen i over seks timer og præsenteret vores synspunkter og fået at vide, at de ikke flugter med regeringen. Vi vil mere end den. Og derfor er vi blevet bedt om at gå.

Samme melding lyder fra De Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen.

- Regeringens udspil ser ikke ud til at ændres, skriver han på Twitter.

Regeringen havde indkaldt lederne af Folketingets partier på baggrund af en gruppe eksperters anbefalinger.

De lyder blandt andet, at der er plads til en forsigtig genåbning med butikker under 5000 kvadratmeter, udendørs kulturinstitutioner og udendørs foreningsidræt i forreste række.

Dertil kommer, at smitten i 3 ud af 11 landsdele er lav nok til, at der her kan lempes lidt mere.

Men de blå partier havde en længere ønskeliste.

De lagde blandt andet vægt på, at flere skoleelever skal vende tilbage, herunder på efterskoler og højskoler. Også de store butikker og liberale erhverv som frisører vil de gerne give lov til at åbne igen.

Dansk Folkepartis partiformand, Kristian Thulesen Dahl, betegner tirsdagens runde som "en ren skueproces".

- Vi fik en runde, hvor vi kom med politiske ønsker. Efter at vi var færdig med en runde, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S), at han gerne ville have, at vi loggede af.

Regeringen mener dog ikke, at det foregik sådan. Socialdemokraternes politiske ordfører, Jesper Petersen, afviser, at Venstre blev smidt ud.

- V gik nu selv fra forhandlingerne. Og man var tilsyneladende villige til at gå noget længere end indstillingen fra eksperterne og dennes niveau på de 870 indlagte midt i april, skriver han på Twitter.

Ifølge ekspertgruppen vil den anbefalede genåbning betyde de 870 indlagte. Det svarer til den hidtidige top under anden bølge i starten af januar.

Ifølge eksperterne vil det øge antallet af indlagte markant, hvis man for eksempel lod skolernes afgangselever vende tilbage over hele landet.

Regeringen fortsatte forhandlingerne med Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet onsdag morgen.

Udgangspunktet for drøftelserne er, at der ikke skal lempes mere, end eksperterne anbefaler, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen, De Radikales leder.

- Vi ønsker alle sammen, at det hele skal åbne så hurtigt som muligt. Men det ville være uansvarligt at køre et så stort ekspertarbejde, som vi selv har bedt om, under bussen, siger hun.

arrow Statsminister er gået fra forsigtighed til kalkuleret risiko
24. februar 2021 kl. 18:58 Opdateret: kl. 19:00
arrow Statsminister inviterer til brede forhandlinger om genåbningsplan
24. februar 2021 kl. 18:27 Opdateret: kl. 18:28
arrow Corona-hjælpepakker forlænges til og med 5. april
24. februar 2021 kl. 17:22 Opdateret: kl. 17:24
Stemmer du til kommunalvalget i år?