23. oktober 2021
Øresundsbroen fylder 20 år 1. juli 2020, og over 114 millioner køretøjer har taget turen over siden indvielsen i 2000. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Øresundsbroen fylder 20 år 1. juli 2020, og over 114 millioner køretøjer har taget turen over siden indvielsen i 2000. (Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betoneksperiment binder Øresund sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Betoneksperiment binder Øresund sammen

Det blev kaldt et eksperiment, da Øresundsforbindelsen åbnede 1. juli 2000, og skepsissen var stor. Siden er kritikken forstummet, og onsdag fylder broen 20 år.

Danmark - 29. juni 2020 kl. 20:00
Af Ritzau

- Det må siges at være et historisk øjeblik, lød det på DR1, da to tog blev koblet sammen på Øresundsbroen 1. juli 2000.

Ombord var Danmark og Sveriges royale overhoveder, dronning Margrethe og kong Carl Gustaf, og deres ægtefæller.

arrow Læs også: FAKTA: En tunnel, en bro og en ø udgør Øresundsforbindelsen

De trådte ud og hilste på hinanden - et symbol på, at de to lande nu var fysisk forbundet.

Et "folkeligt, politisk, økonomisk og kulturelt eksperiment" var sat i gang, skrev selskabet bag i en pressemeddelelse.

- Der er aldrig kommet noget godt ud af at isolere sig. Broen er et signal om fællesskab, samhørighed og tro på, at vi godt kan, sagde daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i sin tale.

Idéen om en forbindelse over Øresund er gammel, men i marts 1991 underskrev Danmark og Sverige en aftale om en fast forbindelse over sundet.

To år senere begyndte arbejdet på det danske landanlæg. Derfra er resten historie.

Kaj V. Holm har været med fra begyndelsen. Han er viceadministrerende direktør og finansdirektør i Øresundsbro Konsortiet.

- Jeg kan huske dagen, hvor vi underskrev de store entreprisekontrakter i 1995. Det foregik på Planetariet, og det var virkelig højtideligt. Jeg havde været ansat i to år, og der havde været frygtelig meget diskussion.

- Men så faldt det hele på plads. Det var virkelig en følelse af, at nu er vi i gang, siger han.

De første år gik det dog ikke som forventet. Trafiktallene levede ikke op til forventningen.

- Jeg glemmer aldrig en artikel i et af de svenske formiddagsblade, hvor de havde kørt en tur over broen. Det betegnede de som en "enestående vildmarksoplevelse". Den sved godt nok, mindes Kaj V. Holm.

Siden kom der gang i hjulene.

I 2001 - broens første hele kalenderår - kørte cirka 2,9 millioner køretøjer over Øresundsbroen.

I 2019 lå tallet på 7,4 millioner køretøjer.

Kaj V. Holm er ikke i tvivl om, at broen har haft stor betydning for de to landes forhold - mestendels positivt.

- Det har nærmest ligget i sydsvenskernes dna, at de skulle besøge København, men danskerne har også opdaget, at der er noget, som hedder Malmø.

- Så den har været med til at skabe en folkelig opbakning til regionen, og der er blevet en helt anden interaktion mellem de to lande.

Johan Wessman er enig.

Han er administrerende direktør og chefredaktør på Øresundsinstituttet, som er et dansk-svensk videncenter med fokus på Øresundsregionen.

- Broen og Øresundsregionen er på 20 år gået fra at være meget omdiskuteret til at være en hverdagsregion, som mange naturligt bevæger sig gennem hver dag.

Desuden har broen skabt stor bevægelse på tværs af landene, også blandt virksomheder.

- Det har været så meget diskussion om, hvorvidt projektet med broen lykkedes eller ikke lykkedes, men interessen og opmærksomheden på jubilæet viser jo, at den har betydning. Hvordan ville Øresundsregionen se ud uden en bro?

Broen er født med en særlig finansieringsform. Den og landanlæggene er bygget for lånte penge, som skal tilbagebetales.

I praksis vil hele forbindelsen være betalt tilbage i 2050.

Inden første spadestik blev taget, var bekymringen stor, for kunne skatteyderne se frem til en stor regning?

- Så længe man har et projekt, som kun er på tegnebrættet, så hviler det på antagelser og beregninger, for et endegyldigt bevis kan du ikke føre, før den er bygget.

- I dag ved vi, at det ikke fører til en stor regning, siger finansdirektør Kaj V. Holm.

Han er stolt af at have været med fra begyndelsen.

- Der er noget meget konkret symbolværdi, for man kan virkelig se den. Og alle har en mening om den - om ikke andet at det er for dyrt at køre over.

arrow FAKTA: Eventyret over Øresund begyndte en martsdag i 1991
01. juli 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:02
arrow Kulturelt betoneksperiment over Øresund runder skarpt hjørne
01. juli 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:02
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?