20. februar 2018
Seks politibetjente blev tirsdag hædret med en fransk æresmedalje for deres indsats og mod ved attentaterne ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar 2015.
Seks politibetjente blev tirsdag hædret med en fransk æresmedalje for deres indsats og mod ved attentaterne ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar 2015.
Foto: Reuters/Hannibal Hanschke/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske betjente får fransk hæder for at redde ambassadør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske betjente får fransk hæder for at redde ambassadør

Søren Pape vil med fransk forbillede lave en medalje til politiet, efter betjente fra Krudttønden blev hædret.

Danmark - 23. januar 2018 kl. 18:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seks danske politibetjente fik tirsdag overrakt den franske medalje for intern sikkerhed, "Médaille de la sécurité intérieure", af den franske ambassadør i Danmark, François Zimeray.

Betjentene modtager medaljen for deres indsats ved attentatet ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge i København i februar 2015.

François Zimeray skulle selv holde tale ved begivenheden på Krudttønden og var derfor til stede, da attentatmanden begyndte at skyde ind mod deltagerne.

Det var derfor en bevæget ambassadør, der tirsdag både officielt og personligt ville takke betjentene for at redde hans liv.

- Det er ikke så normalt i ens liv, at man har følelsen af, at man skylder sit liv til nogen. Jeg skylder mit liv til det danske politi og de danske betjentes mod.

- Der er én ting, som jeg ikke er i tvivl om. Uden politiets tilstedeværelse og mod ville jeg være død, siger François Zimeray.

Det var efter forslag fra ambassadøren selv, at den franske indenrigsminister valgte at tildele medaljen til de seks betjente, der blev såret ved attentatet.

Medaljerne blev tirsdag overrakt ved en ceremoni i Justitsministeriet, hvor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) også var til stede.

Justitsministeren ønsker efter fransk forbillede at etablere en dansk hæder for politiets indsats.

- Jeg har længe ment, at vi også i Danmark bør være bedre til at anerkende og hædre politibetjentes indsats og offer.

- Derfor er vi i gang med et arbejde med at etablere en medaljeordning for ansatte i dansk politi, siger Pape i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Til februar er det tre år siden, at Omar Abdel el-Hussein angreb et debatarrangement om ytringsfrihed i Krudttønden i København, hvor blandt andre den svenske Muhammedtegner Lars Vilks holdt en tale.

Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt, og fire betjente blev såret.

Ved synagogen i Krystalgade dræbte Omar Abdel el-Hussein senere samme dag den 37-årige Dan Uzan og sårede to betjente, før han selv blev dræbt af politiet på Nørrebro.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk