19. juli 2018
En lygtepæl blev endestationen for en 30-årig mand, der natten til tirsdag forsøgte at stikke af fra politiet.
En lygtepæl blev endestationen for en 30-årig mand, der natten til tirsdag forsøgte at stikke af fra politiet.
Foto: Scanpix/Nils Meilvang/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betjent måtte springe for livet under biljagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betjent måtte springe for livet under biljagt

En 30-årig mand forsøgte natten til tirsdag at slippe væk fra politiet, men endte i en lygtepæl.

Opdateret 17. april 2018 kl. 08:52
Danmark - 17. april 2018 kl. 08:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det gik vildt for sig i Odenses indre gader natten til tirsdag.

En 30-årig mand, der både var påvirket af narkotika og spiritus, forsøgte at køre væk fra politiet. Biljagten, der varede fra 00.17 til 00.24, fik dog en brat ende, da manden kørte ind i en lygtepæl.

arrow Læs også: Politiets dna-tests mindsker kriminalitet blandt unge

Undervejs påkørte han to politibiler, og en politibetjent måtte springe for livet under et forsøg på at stoppe bilen, oplyser Fyns Politi.

Det hele startede på Thomas B. Thriges Gade. Her fik en patruljevogn øje på manden, der kørte i en Volkswagen.

Politiet mistænkte manden for at være påvirket og forsøgte at stoppe bilen.

Men den 30-årige stak af, og dermed begyndte biljagten gennem byens gader.

På et tidspunkt påkørte han en politibil på Jarlsberggade. Han fortsatte ad Edisonsvej og Tolderlundsvej, inden biljagten endte meget pludseligt, da manden kørte ind i en lygtepæl i krydset mellem Rugaardsvej og Fjordgade.

Det viste sig, at manden kørte uden kørekort.

- Det var måske årsagen til, han ikke ville snakke med os, siger vagtchef Thomas Bentsen.

Manden blev efterfølgende anholdt og vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Han er blandt andet sigtet for vold mod tjenestemænd efter påkørslerne af de to politibiler.

Derudover er han sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand i forbindelse med betjenten, der måtte springe for sit liv, og adskillige overtrædelser af færdselsloven, deriblandt spirituskørsel.

arrow Forsvarer: Frifindelse i sag om sexvideo får stor betydning
17. april 2018 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:02