18. oktober 2021
politimand kørt ned
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betjent er i kritisk tilstand efter påkørsel af flugtbilist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betjent er i kritisk tilstand efter påkørsel af flugtbilist

En bilist stak af, efter at han havde påkørt en politibetjent i Åbyhøj ved Aarhus. Politiet søger vidner.

Opdateret 19. juni 2021 kl. 08:32
Danmark - 18. juni 2021 kl. 21:56
Af Ritzau

En 31-årig politibetjent er i kritisk tilstand, efter at han fredag aften blev påkørt af en flugtbilist ved krydset mellem Silkeborgvej og Åby Ringvej i Åbyhøj ved Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 18.43.

Betjenten modtager efter midnat natten til lørdag fortsat behandling for sine skader, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi afventer nærmere oplysninger om hans tilstand. Vi er i løbende kontakt med betjentens familie, som er underrettet og til stede på hospitalet, siger politidirektør i Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman, i meddelelsen.

Betjenten var i gang med at lægge såkaldte stop sticks ud på kørebanen for at få standset flugtbilisten, da bilisten påkørte ham i høj fart.

Efter ulykken flygtede bilisten ud ad Silkeborgvej, og politiet leder fredag aften stadig efter ham.

Den formodede flugtbilist efterlyses af Østjyllands Politi med navn og billede.

Politiet mener, at der er tale om en 20-årig mand fra Hasle nær det vestlige Aarhus ved navn Mohamad Tarek Younes.

Han beskrives af politiet som 185 centimeter høj, muskuløs af bygning, mørk i huden og med sort mellemlangt hår og skæg.

Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra vidner til ulykken og vidner, der kan være med til at klarlægge, hvor flugtbilisten efterfølgende kørte hen.

Kommunikationsmedarbejder Janni Lundager oplyste lidt før klokken 23.00 til Ritzau, at flugtbilen er blevet fundet.

Politiet forventer at give en ny opdatering i sagen lørdag morgen.

arrow Læs også: Betjent i kritisk tilstand: Formodet flugtbilist nægter skyld
arrow Flugtbilist påkørte betjent: Stilles for en dommer mandag
21. juni 2021 kl. 08:38 Opdateret: kl. 08:40
arrow Flugtbilist mistænkt for påkørsel af betjent er anholdt
21. juni 2021 kl. 00:47 Opdateret: kl. 00:48
arrow Formodet flugtbilist i video: Jeg er kendt som vanvidsbilist
19. juni 2021 kl. 09:22 Opdateret: kl. 09:24
Rejser du til udlandet i år?