19. juni 2021
USA har en stor sikkerhedspolitisk interesse i Grønland, og det var da også et af hovedemnerne, da den amerikanske udenrigsminister mandag var i Danmark. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

USA har en stor sikkerhedspolitisk interesse i Grønland, og det var da også et af hovedemnerne, da den amerikanske udenrigsminister mandag var i Danmark. (Arkivfoto)
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besøg varsler ny æra i samarbejdet med USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Besøg varsler ny æra i samarbejdet med USA

Arktis og klima var topemnerne, da USA's udenrigsminister besøgte Danmark. Besøget skal være startskud til fornyet samarbejde, men ingen aftaler er indgået.

Danmark - 17. maj 2021 kl. 20:00
Af Ritzau

Efter Joe Biden har overtaget præsidentsædet fra Donald Trump, blæser der nye vinde over USA - også i samarbejdet med Danmark.

Væk er aflyste besøg fra den tidligere præsident og ønsker om at købe Grønland.

USA har - som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde mandag - fået en "anden tilgang" til blandt andet Arktis og klimapolitikken og er klar til at genindtræde i en lederrolle på den globale arena.

Anledningen til udtalelsen var, at den nyslåede amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mandag var i Danmark, inden han skulle videre til møde i Arktisk Råd i Island.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) holdt mandag eftermiddag pressemøde med sin amerikanske kollega. De har diskuteret emner som tilbagetrækning af soldater fra Afghanistan, situationen i Israel, klima og selvfølgelig Arktis.

- Amerika er tilbage og i mere end en forstand, sagde Jeppe Kofod.

Han tilføjede, at USA har været "savnet", mens Antony Blinken fulgte op på de diplomatiske høflighedsfraser og direkte adresserede Arktis:

- Jeg mener, at Danmark påtager sig ansvar i Arktis med blandt andet Arktis-pakken. At vide, hvem der gør hvad på ethvert givent tidspunkt, er vigtigt for sikkerheden, sagde han og roste Danmark på klimaområdet:

- Danmark er en verdensleder inden for grønne ambitioner og grøn teknologi, særlig inden for vindenergi, som statsminister Mette Frederiksen understregede for nylig.

Konkrete aftaler er der dog ikke indgået nogen af.

Selv om der ifølge de danske toppolitikere er tale om en ny tilgang til det dansk-amerikanske samarbejde om Arktis, skal man ikke lade sig narre.

Det siger Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Forsvarsakademiet med speciale i Arktis og det dansk-amerikanske samarbejde.

Målet for USA er stadig at få mest mulig indflydelse på Arktis, herunder Grønland. Han vurderer, at cirka 90 procent af Trumps politik på området vil blive videreført.

- De sidste fire-fem år er det gået op for amerikanerne, at de har underprioriteret Arktis ret meget. De har forøget deres tilstedeværelse i regionen militært og diplomatisk, blandt andet over for Grønland.

- Det tror jeg i virkeligheden bare vil fortsætte.

Arktis er interessant for USA, ikke mindst på grund af den geografiske placering, som er sikkerhedspolitisk interessant for supermagten.

Et andet aspekt er, at isen smelter og gør handelsruter og udvinding af gas og olie mere tilgængelig. Desuden er dele af Grønlands undergrund rig på sjældne jordarter.

Men Kina og Rusland bliver stadig mere lune på at involvere sig i den kolde region. Det huer bestemt ikke USA.

Jon Rahbek-Clemmensen giver dog statsministeren ret i, at Biden-administrationen på nogle punkter vil have en anden tilgang. Særligt i forhold til den tone, der vil blive ført.

- Jeg tror ikke, Biden vil købe Grønland. Under Trump var amerikanerne også meget konfrontatoriske, når det eksempelvis kom til samarbejdet i Arktisk Råd, siger han og nævner også klimapolitikken.

- De vil snakke mere klima end tidligere, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?