19. september 2020
(Arkivfoto).
(Arkivfoto).
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besøg rykkes udendørs på bosteder i otte sjællandske kommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besøg rykkes udendørs på bosteder i otte sjællandske kommuner

Besøgsrestriktioner udbredes fra 17 hovedstadskommuner til yderligere otte kommuner på Sjælland.

Opdateret 15. september 2020 kl. 18:50
Danmark - 15. september 2020 kl. 18:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stigende smittespredning med coronavirus får myndighederne til at indføre midlertidige besøgsrestriktioner på en række botilbud i otte sjællandske kommuner.

Det skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Stigende smittetal: Nu indføres besøgs-restriktioner på plejecentre

Det gælder Egedal, Furesø, Greve, Hillerød, Hørsholm, Roskilde, Rudersdal og Slagelse Kommune.

Besøgsrestriktionerne gælder kun sociale tilbud, som har beboere i en risikogruppe.

Det er op til det enkelte botilbuds ledelse at vurdere, om der er beboere i risikogruppen, oplyser ministeriet.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har anbefalet, at der indføres yderligere tiltag for at mindske smittespredningen og beskytte sårbare beboere.

Mandag blev der ligeledes indført besøgsrestriktioner på botilbud med beboere i risikogruppen i 17 kommuner i hovedstadsområdet.

- Smitten går desværre lige nu i den forkerte retning i en række kommuner, siger social- og indenrigsminister Astrid Kragh i en pressemeddelelse.

- Når situationen udvikler sig så hurtigt, som det er tilfældet, skal vi reagere, så vi kan beskytte sårbare mennesker på tilbuddene.

Hun tilføjer, at myndighederne ligeledes vil ophæve begrænsningerne igen, så snart situationen er bedre.

- Og vi vil hele tiden have fokus på at beskytte beboere mod isolation, lyder det fra ministeren.

Med restriktionerne vil det fortsat være muligt at besøge beboerne på de sociale tilbud på udendørs arealer.

Men det vil også være muligt for beboerne at få besøg af en til to faste besøgspersoner indendørs, hvis det vurderes at kunne gøres forsvarligt.

Derudover kan der gøres undtagelser i kritiske situationer, fremgår det af pressemeddelelsen.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?