28. november 2020
Estela de Carlotto (th) sammen med en kvinde, der som spæd blev fjernet fra sin mor af Argentinas diktatur. Carlottos organisation var med til at finde frem til kvinden i 2017. Carlotto fylder den 22. oktober 90 og er stadig aktiv.
Estela de Carlotto (th) sammen med en kvinde, der som spæd blev fjernet fra sin mor af Argentinas diktatur. Carlottos organisation var med til at finde frem til kvinden i 2017. Carlotto fylder den 22. oktober 90 og er stadig aktiv.
Foto: Bernardino Avila/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedstemor for militærdiktaturets ofre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedstemor for militærdiktaturets ofre

I 1978 blev Estela de Carlottos datter myrdet brutalt af Argentinas diktatur. Siden blev Carlotto talerør for pårørende. Det er hun stadig, selv om hun er 90.

Danmark - 22. oktober 2020 kl. 07:00
Af Ritzau

Argentinske medier ringer stadig til Estela de Carlotto, og hun er tro mod sin overbevisning: Savnede børn skal findes, og de brutale mænd fra Argentinas diktatur skal straffes.

Estela de Carlotto er præsident for organisationen Bedstemødrene fra Plaza de Mayo. Hun har posten, selv om hun den 22. oktober fylder 90.

Organisationen blev dannet i 1977 af argentinske kvinder. Det var mødre, hvis børn var tilbageholdt eller bortført af militærdiktaturet.

Måske fordi de var venstreorienterede eller kritiske over for diktaturet. Mange af dem blev myrdet.

En del af de anholdte var gravide. De fødte, og børnene blev bortadopteret til regimets venner.

Andre børn var helt små, da deres forældre blev anholdt, og de blev også bortadopteret.

Anslået 550 spædbørn forsvandt i den forbindelse.

Bedstemødrene i organisationen krævede deres børnebørn udleveret.

Estela de Carlottos gravide datter blev anholdt i 1977. Hun fødte sit barn, men blev derefter myrdet. Familien fik udleveret det mishandlede lig i 1978.

I 1989 blev Carlotto præsident for foreningen. Hun har stadig titlen og er stadig talerør.

I maj i år blev en lang række fanger fra Argentinas overfyldte fængsler sendt hjem i husarrest. Fængslerne var hærget af coronavirus.

Estela de Carlotto var ikke tilfreds, for det var åbenbart ikke kun tyve og bedragere, der kom i hjemlig husarrest.

- De personer, der er fængslet for forbrydelser mod menneskeheden, bør ikke få husarrest, sagde hun til avisen Buenos Aires Times.

I de mange år siden de uhyggelige dage har Estela de Carlotto kæmpet for sagen om de savnede børn.

I 2003 blev hun hædret med FN's pris for menneskerettigheder.

Og hendes eget barnebarn? Jo, det har vist sig at være en mand, som nu er 42. Han dukkede op i 2014 efter at have fået taget en dna-prøve.

Han er musiker og leder en musikskole ved Buenos Aires, Argentinas hovedstad.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?