19. januar 2018
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Antal af tilhold stagnerer trods flere anmodninger om hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antal af tilhold stagnerer trods flere anmodninger om hjælp

Politiet giver ikke flere tilhold trods støt stigende antal anmodninger om hjælp mod chikane.

Danmark - 17. december 2017 kl. 01:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2012 er antallet af anmodninger om tilhold eller opholdsforbud, hvor personer får forbud mod at nærme sig andre personer på grund af chikane, steget med 42 procent.

Men der er i samme periode ikke sket en ændring i antallet af sager, som ender med et tilhold eller forbud.

Det viser tal, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

I 2012 modtog Rigspolitiet 724 anmodninger om tilhold eller opholdsforbud. Det er steget støt siden til 1028 i 2016. I de første 11 måneder af 2017 lå tallet på 960.

Dansk Stalking Center, der blandt andet rådgiver stalkingofre, genkender tendensen.

- Der er helt klart også kommet en stigning i de her år i henvendelser hos os både til behandling, praktisk hjælp og telefonrådgivning. Men det betyder ikke, at der er flere, der bliver stalket.

Dette er et område med en stor mængde mørketal, siger William Rentzmann, formand for Dansk Stalking Center.

Både Dansk Stalking Center, politiet og Anklagemyndigheden peger på, at stigningen kan skyldes større opmærksomhed på stalking.

Flere ofre tør stå frem, fordi de gennem kampagner, mediedækning og lovtiltag er gjort opmærksom på, at de har mulighed for at få hjælp.

Sidste år præsenterede daværende justitsminister Søren Pind (V) "Stop Stalking"-pakken. Den skulle med en række tiltag hjælpe ofre for vedvarende chikane.

Til trods for dette er der ikke sket en ændring i antallet af sager, der ender med tilhold.

Ifølge anklagemyndigheden er det svært at give et entydigt svar på, hvorfor tallene ikke følges ad.

- Det kan skyldes mange ting, eksempelvis at man i højere grad forsøger at tale med gerningsmanden i stedet for at give et tilhold, siger Michael Møller Hansen, vicestatsadvokat i Viborg, til Jyllands-Posten.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk