19. september 2019
I dag 49-årige Ditte Sigsgaard har lært sig at leve et så godt liv i nuet som muligt trods sin Alzheimerdiagnose. Men hun forsøger ikke at tænke på fremtiden og håber, at forskerne kan finde medicin, der kan sinke sygdommens udvikling.
I dag 49-årige Ditte Sigsgaard har lært sig at leve et så godt liv i nuet som muligt trods sin Alzheimerdiagnose. Men hun forsøger ikke at tænke på fremtiden og håber, at forskerne kan finde medicin, der kan sinke sygdommens udvikling.
Foto: Jon Fiala Bjerre/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Som 48-årig fik Ditte frygtet sygdom: Det var et totalt chok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som 48-årig fik Ditte frygtet sygdom: Det var et totalt chok

Ditte Sigsgaard fik i en tidlig alder konstateret Alzheimer, der som andre demenssygdomme er uhelbredelig.

Danmark - 16. maj 2019 kl. 04:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da lægen fortalte Ditte Sigsgaard, at hun som 48-årig og mor til tre havde Alzheimer, var det et fuldkomment chok for hende og familien.

- Ens forestillinger om fremtiden ramler totalt, og hverdagen præges i stedet af stor sorg, frustration og magtesløshed.

Bagude lå en periode med voksende glemsomhed, som ofte blev tilskrevet et stresset liv som skolelærer under en krævende ny skolereform.

- Men selv om jeg var sygemeldt i perioder og forsøgte at slappe helt af, så forsvandt glemsomheden jo ikke.

- Efter en lang og frustrerende udredning fik jeg så til sidst diagnosen, siger hun.

Så blev hun sendt hjem og følte, at det var meget op til hende selv at håndtere det ukendte liv, der måtte være tilbage som en af de 3000 danskere under 65, der hvert år får konstateret demens.

- Gradvist rejste jeg mig og kravlede op af det sorte hul og så på de muligheder, der fortsat er tilbage for at komme ud af den der dybe, dybe sorg.

- Mange af de ting, jeg kastede mig over som et sundere, aktivt og mere stressfrit liv, har også gjort min hverdag i dag rigtig god. Så jeg landede et godt sted igen, fortæller hun.

I dag er hendes liv som førtidspensionist på mange måder utrolig godt, mener hun.

- Jeg skal bare lade være med at tænke på fremtiden. Selv om jeg jo godt ved, at jeg ikke bliver gammel, og jeg tvivler på, om jeg når at blive bedstemor, siger Ditte Sigsgaard.

- Min mor fik Alzheimer et år før mig, men hun var så trods alt 74 år. Der er en kæmpeforskel på at blive dement som ældre og som ung. Jeg står jo til at miste en stor del af det liv, som jeg troede, jeg skulle opleve, siger hun.

Derfor håber hun også, at politikerne både for patienternes og for resten af samfundets skyld vil styrke forskningen i behandling og forebyggelse af demenssygdomme.

- Samfundet ramler jo uden en kur, når flere og flere rammes. Stadigt flere vil få brug for megen hjælp og pleje, siger hun.

arrow Læs også: FAKTA: Hver tredje time dør en dansker af demens
Fakta:
Næsten 90.000 danskere anslås at leve med demens, som fortsat ikke kan helbredes. 300.000-400.000 personer er berørt som nære pårørende.

Sidste år kom en ny handlingsplan for demens. Men eksperter og Alzheimerforeningen anklager den for at være underfinansieret.

Foreningen foreslår, at politikerne frem mod 2025 afsætter en procent årligt til forskning af de nu foreløbig omkring 24 milliarder kroner, der årligt bruges til behandling og pleje af patienter med demenssygdomme.

Her kan du læse mere om demens:

* Demens dækker over 200 forskellige hjernesygdomme med meget forskellige symptomer og sygdomsforløb, hvoraf Alzheimer er den hyppigste.

* Demens er den femtehyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

* Den nye nationale demenshandlingsplan satte i 2018 tre mål frem mod 2025:

* Demensvenlige kommuner, udredning af flere demente og forbedret pleje og behandling, som skal mindske brugen af antipsykotisk medicin blandt demente med 50 procent.

Kilder: National Videncenter for Demens og Sundheds- og Ældreministeriet.
arrow Danmark halter bagud med forskning i voksende demensbombe
16. maj 2019 kl. 04:45 Opdateret: kl. 04:46