22. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle nye coronasmittede vil få opkald om kontaktopsporing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle nye coronasmittede vil få opkald om kontaktopsporing

Sundhedspersonale vil kontakte alle nye smittede med coronavirus for at finde nære kontakter og få dem testet.

Danmark - 10. juni 2020 kl. 10:37
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle, der registreres smittet med coronavirus, vil fremover blive kontaktet af myndighederne med henblik på opsporing af nære kontakter.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Konkret vil ansatte fra styrelsen ringe til folk, der testes positiv for coronavirus. Styrelsen vil tilbyde hjælp til at opspore nære kontakter.

Nære kontakter kan være personer, man bor sammen med.

Det kan ligeledes være folk, man har haft direkte fysisk kontakt med som eksempelvis ved et kram.

En nær kontakt kan også være en, der har haft direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra en smittet med coronavirus.

For eksempel hvis man har nyst på dem, eller de har rørt et lommetørklæde, man har hostet i.

Ifølge retningslinjer skal alle nære kontakter, fra 48 timer før symptomerne startede, og indtil 48 timer efter at symptomerne er ophørt, kontaktes og henvises til en test.

Myndighederne har til det formål oprettet en hotline. Den kan man ringe til, hvis man har behov for hjælp til kontaktopsporing.

Den er dog ikke blevet benyttet særlig flittigt. Derfor intensiverer myndighederne nu indsatsen.

Det er frivilligt, om man vil tage imod tilbuddet om hjælp og rådgivning, hvis man er smittet og bliver ringet op.

- På lang sigt vil en høj grad af tilslutning til tilbuddet kunne bidrage til et mere præcist smittebillede.

- Det betyder blandt andet, at der kan skrides hurtigt ind, hvis smittetrykket stiger, siger Anette Lykke Petri, der er konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i pressemeddelelsen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?