17. september 2021
Borgmester Charlotte Ludvigsen beklager, at hun sprang foran i vaccinekø i Nuuk i Grønland. Nu skal advokater undersøge sagen. (Arkivfoto).
Borgmester Charlotte Ludvigsen beklager, at hun sprang foran i vaccinekø i Nuuk i Grønland. Nu skal advokater undersøge sagen. (Arkivfoto).
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advokater skal afdække grønlandsk borgmesters snyd i vaccinekø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advokater skal afdække grønlandsk borgmesters snyd i vaccinekø

For nylig blev borgmester afsløret i at snyde i vaccinekø i Nuuk. Nu skal advokater se nærmere på sagen.

Danmark - 05. august 2021 kl. 15:11
Af Ritzau

En uvildig advokatundersøgelse skal nu afdække, hvad der skete, da borgmester Charlotte Ludvigsen fra partiet IA i Sermersooq Kommune 22. juli kom foran i køen til coronavaccine i Nuuk. Det oplyser mediet Sermitsiaq AG.

Beslutningen om undersøgelsen blev taget på et møde tirsdag, fortæller medlem af kommunalbestyrelsen Justus Hansen (Demokraterne) til mediet KNR:

- Der bliver igangsat en undersøgelse, som skal fremlægges for hele kommunalbestyrelsen, fortæller han.

Den 22. juli stod Nuuk-borgere i timevis og ventede på at blive vaccineret på USK-skolen. Nogle fik aldrig en vaccine, da vaccinecentret løb tør for vacciner i løbet af dagen.

Ifølge Anna Wangenheim, der var vaccinationskoordinator på den skole i Nuuk, hvor vaccinerne blev uddelt, kom en embedsmand ind på vaccinationsstedet og sagde, at han, borgmesteren og to andre embedsmænd gerne ville stikkes, inden dørene blev åbnet for de andre i køen.

Og derfor skal sagen nu afdækkes via en uvildig advokatundersøgelse.

Vaccinationskoordinator Anna Wangenheim har fortalt, at hun følte sig presset af en af kommunens embedsmænd til at vaccinere de tre embedsmænd og borgmesteren.

Den påstand skal advokaterne ifølge Justus Hansen undersøge, siger han til Sermitsiaq AG.

Ifølge Anna Wangenheim truede embedsmanden med at trække Kommuneqarfik Sermersooqs hjælp til vaccinationsarrangementet.

Kommunen skulle blandt andet hjælpe med at holde styr på den meget lange kø af borgere, der ønskede en vaccine.

Kommuneqarfik Sermersooq har afvist den udlægning og oplyst til Sermitsiaq.AG, at der blev udvekslet hårde ord mellem embedsmanden og Anna Wangenheim, men at det handlede om generel utilfredshed med vaccinationsarrangementet.

Borgmester Charlotte Ludvigsen har undskyldt, at hun modtog særbehandlingen.

Synes du, at kommunen er der for dig?