10. august 2020
Optagelser fra et aarhusiansk plejehjem dokumenterer ifølge eksperter nedværdigende behandling og omsorgssvigt over for en 90-årig dement kvinde. (Genrefoto).
Optagelser fra et aarhusiansk plejehjem dokumenterer ifølge eksperter nedværdigende behandling og omsorgssvigt over for en 90-årig dement kvinde. (Genrefoto).
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældrerådmand: Ulovligt at vise optagelser fra plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældrerådmand: Ulovligt at vise optagelser fra plejehjem

Ekstra Bladet bryder loven, når mediet viser optagelser, som retten har forbudt, lyder det fra Aarhus-rådmand.

Danmark - 07. juli 2020 kl. 08:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ekstra Bladet bryder loven, når mediet vælger at offentliggøre billeder fra en TV2-dokumentar om forholdene på et aarhusiansk plejehjem.

Det siger ældrerådmand Jette Skive (DF) fra Aarhus Kommune.

- Der er ikke nogen, der ønsker sådanne tilstande på et dansk plejehjem. Jeg gør slet ikke.

arrow Læs også: Professor: Forbudte TV2-optagelser kan være berettigede

- Men Ekstra Bladet er ude i ulovligheder lige nu. Det må myndighederne forholde sig til, siger hun.

Ekstra Bladet har valgt at offentliggøre klip fra en dokumentar, som retten har nedlagt fogedforbud mod at vise.

Forbuddet er nedlagt, fordi den 90-årige kvinde på optagelserne ifølge retten ikke har kunnet give sit samtykke.

Det er ifølge retten ikke tilstrækkeligt, at et barnebarn, der er værge for kvinden, har accepteret, at optagelserne offentliggøres.

Optagelserne dokumenterer ifølge eksperter, som TV2 og Ekstra Bladet har talt med, omsorgssvigt og nedværdigende behandling af den 90-årige kvinde.

Det var Aarhus Kommune, der fik nedlagt forbuddet først i byretten og siden i landsretten.

- Jeg er dybt, dybt ulykkelig over, hvad der vises på den film. Det har også fået store konsekvenser.

- Der er sket fyringer, og der er givet advarsler, og lige nu venter vi på en kulegravning af hele sagen, siger Jette Skive.

Det er ifølge Jette Skive endnu for tidligt at sige, om Aarhus Kommune vil skride til politianmeldelse af Ekstra Bladet.

- Det kan jeg ikke svare på lige nu. Jeg fik først at vide ved midnatstid, at de her optagelser blev bragt.

- Vi er ved at samle vores folk lige nu, og så skal vi overveje, hvad vi gør.

- Jeg ved ikke, om det er os, TV2 eller hvem der skal gøre noget. Jeg er ikke jurist, siger Jette Skive.

Nyhedsdirektør på TV2 Mikkel Hertz siger til sit eget medie, at tv-stationens ophavsret er blevet krænket.

Han vil nu have undersøgt, hvordan Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af optagelserne.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, forsvarer avisens handlemåde i en leder i avisen:

- Selvom overgrebene på E (navnet på den demente kvinde på optagelserne, red.) nu er stoppet, skal sagen ikke fejes ind under gulvtæppet med en enkelt fyring, skriver han.

Direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen vil ikke gøre sig til dommer over, om Ekstra Bladet bør vise optagelserne.

- Vi fokuserer på sagens kerne, nemlig at der er tale om alvorlig omsorgssvigt og manglende behandling.

- Vi har set flere af den slags sager, og vi bliver nødt til at løfte barren for behandlingen på plejehjemmene og have en diskussion om, hvorvidt der er tilstrækkeligt mange ansatte, siger Nis Peter Nissen til Ritzau.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?