26. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældre, kronisk syge og sundhedspersonale skal vaccineres først

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre, kronisk syge og sundhedspersonale skal vaccineres først

Regeringen har fremlagt en dansk vaccineplan. De første kan blive vaccineret om en måned.

Danmark - 26. november 2020 kl. 18:52
Af Ritzau

Når de første coronavacciner bliver godkendt, vil de første vacciner blive tilbudt ældre, kronisk syge og ansatte i sundheds- og plejesektoren, som har patientkontakt.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde. Gruppen omfatter omkring 1,5 millioner ud af de 5,8 millioner indbyggere, der bor i Danmark.

Heunicke fortæller, at alle personer i Danmark, Grønland og på Færøerne på sigt vil få tilbudt en gratis vaccine. Det vil være frivilligt, om man vil tage vaccinen.

- Vi får ikke vacciner til alle på samme tid. Der vil komme forsyninger løbende.

- Når vi har vaccinerne godkendt til brug i Danmark, så har vi en gamechanger. Vi får et nyt våben. Det vil give os mulighed for at komme hurtigere tilbage til et normalt samfund, siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan de første danskere bliver vaccineret i starten af 2021 - muligvis lidt før.

Det afhænger af, hvornår den første vaccine er godkendt, og godkendelsen af vaccinen vil ikke blive forhastet. Det understreger Thomas Senderovitz, der er direktør for Lægemiddelstyrelsen.

- Lad os synke skråen, og lad vores folk kigge data igennem, inden vi popper champagnen. Vi kan have en vaccine i slutningen af året eller 2021, hvis alt går vel.

- Men vi kommer på ingen måde til at gå på kompromis med sikkerheden. Vi skal ikke skynde os for meget. Jeg er nok lidt en partykiller på det område, siger Thomas Senderovitz.

Indtil videre er der ikke godkendt nogen vacciner på verdensplan – bortset fra en russisk, som der fra flere sider er sat spørgsmålstegn ved.

De tre medicinalselskaber Pfizer, Moderna og AstraZeneca er længst fremme i udviklingen af vacciner. I store forsøgsstudier har selskaberne påvist høj effekt.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der skal godkende vaccinen i EU, er ved at se på data fra forsøgsstudier fra de tre selskaber med henblik på at evaluere, om de kan blive godkendt.

Chefen for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde i sidste uge, at godkendelser af vaccinerne fra Pfizer og Moderna kan komme i slutningen af december, hvis alt går glat.

/ritzau/

arrow Læs også: Heunicke: De første danskere kan få coronavaccine om en måned
arrow FAKTA: Sådan vil Danmark fordele vacciner til befolkningen
26. november 2020 kl. 19:05 Opdateret: kl. 19:05
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?