22. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældre cyklist styrter i havnebassin og dør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre cyklist styrter i havnebassin og dør

En 69-årig mand mistede livet, da han fredag eftermiddag ramte kanten på havnebassin og faldt i vandet.

Danmark - 10. november 2017 kl. 20:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et pludseligt sving med cyklen endte sent fredag eftermiddag fatalt for en ældre cyklist i Nyborg.

Den 69-årige mand cyklede kort før klokken 17.30 langs havnen, og udsvinget betød, at både han og cyklen styrtede i havnebassinet på Lystbådevej.

Et vidne sprang ifølge Fyns Politi resolut i vandet og fik bjærget manden ind til havnekanten - og sammen med andre siden hen helt op af havnebassinet.

- Men trods ihærdigt genoplivningsforsøg lykkedes det ikke ambulance og læge at genoplive manden, der siden hen blev erklæret død, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Et kommende ligsyn og eventuel obduktion skal nu fastslå, hvorvidt manden er druknet, og om han eventuelt har fået et ildebefindende forud for ulykken.

Den afdøde stammer fra lokalområdet. De pårørende er underrettet.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk