Et ægtepar på 77 og 78 år er søndag aften stadig i kritisk tilstand efter en trafikulykke lørdag formiddag.
Et ældre ægtepar er søndag aften fortsat i kritisk tilstand, efter et frontalt sammenstød mellem deres personbil og en minibus lørdag formiddag.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Ulykken skete klokken 11.15 ved Odby på Thyholm. De foreløbig undersøgelser tyder på, at ægteparrets bil af ukendte årsager kom over i den forkerte kørebane, hvor den kørte frontalt ind i minibussen.
I første omgang oplyste politiet, at tre personer var i livsfare efter ulykken.
Det viste sig dog, at den tredje person kun var kommet lettere til skade, mens den 77-årige kvinde og hendes 78-årige mand var i kritisk tilstand.
- Deres tilstand er uændret, siger vagtchef Ralf Høgedal søndag aften.
Ni andre personer slap fra ulykken med knubs.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her