18. september 2021
Det seneste døgn har 0,99 procent af 64.947 PCR-prøver været positive for corona. Det svarer til 644 positive test. (Arkivfoto)
Det seneste døgn har 0,99 procent af 64.947 PCR-prøver været positive for corona. Det svarer til 644 positive test. (Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 644 nye smittetilfælde er fundet i laveste antal test i juli

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

644 nye smittetilfælde er fundet i laveste antal test i juli

Det seneste døgn har 0,99 procent af de 64.947 foretagne PCR-prøver vist et positivt resultat for coronavirus.

Danmark - 25. juli 2021 kl. 14:01
Af Ritzau

Det seneste døgn har 644 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

De 644 smittetilfælde er fundet blandt 64.947 PCR-prøver. Det er de test, hvor man podes i svælget. De 644 smittetilfælde er det laveste set over den seneste uge.

De 644 smittetilfælde er dog også fundet blandt det laveste antal foretagne PCR-prøver set over den seneste måneds tid. Det afspejler sig i positivprocenten, der er 0,99, og som er på niveau med de seneste dage.

Den seneste tid er det særligt yngre voksne, der er blevet smittet med corona, og den seneste uge er de 20-29-årige også den hårdest ramte aldersgruppe.

Blandt de 20-29-årige er der stadig flere, der mangler at blive færdigvaccineret mod coronavirus, og det kan være en af forklaringerne på udviklingen.

For den danske befolkning samlet set er over halvdelen nu færdigvaccineret. Det er først og fremmest glædeligt, siger Viggo Andreasen, lektor i matematik ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i matematisk epidemiologi.

Han bemærker dog også, at det er vigtigt at få færdigvaccineret mange flere, før sommer skifter til efterår.

- Vi skal op på, at 85 procent af befolkningen skal være færdigvaccineret mod corona, inden det bliver efterår.

- Det kan ikke helt give os flokimmunitet mod Delta-varianten. Så smitsom er den.

- Men det vil kunne forhindre større epidemier, siger Viggo Andreasen.

Der er også foretaget 120.273 lyntest det seneste døgn. Lyntest er de test, hvor man podes i næsen.

Positive resultater fra lyntest fremgår dog ikke af opgørelsen fra SSI, da der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne fra kviktest.

På landets hospitaler er 59 patienter nu indlagt med coronavirus. Det er tre flere end lørdag. Ud af de 59 indlagte er 10 på intensiv, og 6 får hjælp af respirator.

Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Det er ottende dag i træk uden coronarelaterede dødsfald.

Under epidemien er indtil videre 2542 personer i Danmark, der er døde, mens de har været smittede.

Synes du, at kommunen er der for dig?