21. august 2019
- Når vi er færdige, vil 60 byer uden for København have fået tilført nye statslige arbejdspladser eller uddannelsesstationer, siger innovationsminister Sophie Løhde (V). (Arkivfoto).
- Når vi er færdige, vil 60 byer uden for København have fået tilført nye statslige arbejdspladser eller uddannelsesstationer, siger innovationsminister Sophie Løhde (V). (Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 4800 statslige arbejdspladser er flyttet ud fra København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

4800 statslige arbejdspladser er flyttet ud fra København

Det tager tid at komme på plads efter en udflytning, men virksomhederne kommer op i gear igen, siger minister.

Opdateret 21. februar 2019 kl. 05:02
Danmark - 21. februar 2019 kl. 05:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regeringens planer om flytning og etablering af cirka 8000 statslige arbejdspladser uden for København rykker på sig.

Det viser en status fra Finansministeriet.

Indtil november 2018 er 4800 statslige arbejdspladser flyttet til byer uden for København. Og udflytningen fortsætter de kommende år, lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V).

- Jeg synes, det er positivt, at arbejdet med at flytte arbejdspladser ud fra København og ind i hele landet skrider planmæssigt frem. Jeg mener, at det her er med til at bringe Danmark i bedre balance.

- Alle regioner undtagen Region Hovedstaden oplever en fremgang i antal statslige arbejdspladser, siger hun.

44 af de 89 flytninger og etableringer af arbejdspladser, som var planlagt, er afsluttet. 51 byer over hele landet har som følge af det fået nye arbejdspladser.

Hovedparten af de resterende flytninger vil blive gennemført i løbet af 2019, mens enkelte flytninger først vil ske i 2020 og 2021.

Regeringen præsenterede i oktober 2015 sin første plan om udflytning med ambitionen om at flytte cirka 3900 statslige arbejdspladser til byer uden for hovedstadsområdet.

I januar 2018 besluttede regeringen at flytte og etablere yderligere 4000 statslige arbejdspladser uden for København.

Kun 20 procent af medarbejdere i de udflyttede styrelser og virksomheder er enten flyttet med deres arbejdsplads eller pendler, oplyser Finansministeriet. Resten har opsagt deres stillinger.

Spørgsmål: Flere af arbejdspladserne har sagt, at de oplever videnstab, fordi mange medarbejdere siger op. Er det ikke et problem for borgerne, at de ikke får den samme kvalitet, som de ellers ville have fået?

- Det kommer borgerne også til at få, siger Sophie Løhde.

- Jeg synes, det er meget naturligt, at når man laver store omvæltninger på en arbejdsplads, så vil der i starten ske det, at man mister lidt flyvehøjde i en periode.

- Vi kan se på tallene, at når man har etableret arbejdspladsen og er kommet i gang, så kommer man op i gear igen, siger hun.

Løhde fastslår, at lange sagsbehandlingstider skal ned, hvad enten arbejdspladserne bliver eller udflyttes.