24. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 370 nye coronatilfælde - Professor sår tvivl om daglige tal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

370 nye coronatilfælde - Professor sår tvivl om daglige tal

Onsdag morgen var 116 coronasmittede indlagt på de danske hospitaler, viser tal fra SSI.

Danmark - 15. september 2021 kl. 14:02
Af Ritzau

Der er registreret yderligere 370 tilfælde af covid-19 i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Hvis der ses bort fra mandagens smittetal, er antallet det laveste siden juni.

Ifølge professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørgen Kolmos ligger smittetallene på et tilfredsstillende lavt niveau.

arrow Læs også: Ekspertgruppe: Danmark skal fortsat have beredskab mod corona

- Vi har et smittetal, som ligger på et stabilt lavt niveau. Det er meget tilfredsstillende.

- Det er meget positivt, taget i betragtning at corona ikke længere defineres som en samfundskritisk sygdom, og at restriktionerne er ophørt.

Mandag blev der fundet 263 smittede. Der kom dog blot svar på knap 27.000 prøver - det laveste i år.

Hans Jørgen Kolmos mener, at det relevant at kigge på, hvorvidt det stadig er meningsfyldt med daglige smittetal.

- Man kan diskutere, om vi skal gå en takt ned i beredskab på det punkt og måske offentliggøre daglige smittetallene et par gange om ugen. Det er jeg umiddelbart fortaler for.

- Det vi ser nu, er udsvingende tal, der ikke siger særlig meget. Det vil give lidt mere klarhed, og vi bliver fri for at diskutere ting, der i fremtiden viser sig at være helt almindelig støj, hvis vi nøjes med at offentliggøre tallene et par gange om ugen.

Antallet af smittede i onsdagens opgørelse er fundet i knap 43.000 test. Det svarer til, at 0,86 procent har været positive for covid-19.

Tallet kendes også som positivprocenten. Siden 10. september har under en procent af de daglige prøver været positive.

Der er sket yderligere 16 indlæggelser af smittede. Det samlede antal indlagte falder dog med 1 til 116.

Det kan skyldes, at der også er sket udskrivelser af patienter. Derudover er tre smittede afgået ved døden.

Det vides ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om dødsfaldene derfor har påvirket antallet af indlagte.

Af de 116 indlagte er 28 indlagt på en af landets intensivafdelinger, og af dem er 18 tilkoblet en respirator. Det er i begge tilfælde to færre end et døgn tidligere.

I alt er 2617 personer, som er testet positive for covid-19, afgået ved døden under epidemien i Danmark.

Arbejdet med at vaccineret den danske befolkning skrider fortsat frem, og der er givet yderligere cirka 7000 stik med en vaccine.

Det betyder, at 75,7 procent af befolkningen har fået mindst et vaccinestik. 73,6 procent har fået begge stik.

arrow FAKTA: 1600 personer har fået første stik det seneste døgn
15. september 2021 kl. 14:27 Opdateret: kl. 14:28
arrow Styrelse: Vaccinationsmål kan blive svært at nå
15. september 2021 kl. 14:08 Opdateret: kl. 14:10
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?