21. august 2019
En 71-årig kvinde er søndag morgen fundet dræbt i sit hjem. En 32-årig mand er sigtet for drabet. Han fremstilles senere søndag i grundlovsforhør. (Arkivfoto).
En 71-årig kvinde er søndag morgen fundet dræbt i sit hjem. En 32-årig mand er sigtet for drabet. Han fremstilles senere søndag i grundlovsforhør. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 32-årig mand sigtet for at dræbe kvinde i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

32-årig mand sigtet for at dræbe kvinde i Brædstrup

En 71-årig kvinde blev kort efter klokken 07.00 søndag fundet død i sit hus. En mand er sigtet for drab.

Danmark - 21. juli 2019 kl. 11:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 71-årig kvinde er søndag morgen fundet død i sit hjem i Brædstrup, der er en by mellem Silkeborg og Horsens.

En 32-årig mand er anholdt og sigtet for drabet.

Det oplyser Jesper Brian Jensen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

- Vi får en anmeldelse klokken 07.18 om, at der er fundet en livløs person på en adresse i Brædstrup. Vi kører dertil og konstaterer, at en 71-årig kvinde er afgået ved døden.

- Klokken 07.48 anholder vi en 32-årig mand på adressen. Han er sigtet for drabet, siger vagtchefen.

Manden fremstilles i grundlovsforhør i løbet af søndagen. De pårørende til kvinden er underrettet.

Den anholdte havde ikke adresse i etplanshuset, hvor drabet fandt sted. Han har derimod adresse i Nordjylland, men ifølge vagtchefen havde den formodede drabsmand og kvinden en relation.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvordan de to personer kendte hinanden, eller hvad manden har forklaret om sagen.

Politiet afviser også at fortælle, hvem der indgav anmeldelsen, hvorfor politiet formoder, at der er tale om et drab, og om kvinden havde fysiske skader på sin krop.

- Sagen er i sin spæde start. Vi arbejder også stadig på stedet, hvor der er afspærret, siger vagtchef Jesper Brian Jensen.

Ifølge ham vil anklagemyndigheden formentlig begære dørlukning under det kommende grundlovsforhør.

Hvis dommeren følger den anmodning, vil det kun være muligt for pressen og offentligheden at høre sigtelsen, samt om manden varetægtsfængsles.

Hvilke beviser politiet mener at have mod manden, og hvad den 32-årige selv forklarer om sagen, vil dermed ikke blive offentligheden kendt.