28. marts 2020
300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået i ihjel af deres partner eller ekspartner.
300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået i ihjel af deres partner eller ekspartner.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 300 ud af 536 kvindedrab blev begået af partneren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

300 ud af 536 kvindedrab blev begået af partneren
Opdateret 23. august 2019 kl. 09:25
Danmark - 23. august 2019 kl. 08:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået i ihjel af deres partner eller ekspartner. Og generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden. Det fremgår af i en artikel, der i dag udkommer i det internationale tidsskrift Forensic Science International: Synergy.

Der er tale om et unikt og omfattende talmateriale, eftersom detaljerede data på danske drab ikke er opgjort siden 1970.

Artiklen er del af en ph.d.-afhandling. Her har retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet gennemgået samtlige danske drabssager hen over 25 år - i alt 1.417 drab.

Retsmedicineren er ikke overrasket over, at partnerdrab tæller over hvert fjerde drab i hans datasæt:

"Når man arbejder med det her til dagligt, ved man godt, at partnerdrab på kvinder er den største enkelttype af drab i Danmark. Bandedrab er også alvorligt, men sammenlignet med partnerdrab udgør de en meget lille del - kun syv procent," siger Asser Hedegård Thomsen til Information.

Direktør i Danner, Lisbeth Jessen, mener, at vi som samfund skal gøre langt mere, og at vi skal gøre det langt tidligere, hvis vi skal forhindre, at kvinder bliver ofre for vold og drab.

"Kvinder bliver typisk slået ihjel på baggrund af deres køn, af mænd, der ikke respekterer kvinder, og som vil have magt og kontrol over dem," siger Lisbeth Jessen.

Hun kalder området "underprioriteret" og opfordrer politikerne til at sætte konkrete mål for at nedbringe vold mod og drab på kvinder.

Mænd bliver også udsat for partnerdrab. 79 mænd blev således hen over de 25 år dræbt af deres partner. Men her viser den nye forskning, at drabene ofte sker efter forudgående trusler og vold mod kvinden.

Det næstmest typiske drab bliver begået i nattelivet typisk under indflydelse af alkohol eller stoffer. Her er begge parter mænd, og det er i 63 procent af sagerne trivialiteter, der udløser drabet, som eksempelvis en konflikt over en spildt øl.