6. maj 2021
knivstikkeri 3 albertslund
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 26-årig fængslet for drab efter dødeligt knivstikkeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26-årig fængslet for drab efter dødeligt knivstikkeri

En 33-årig mand mistede livet, da to personer kom op at slås i en opgang og på gaden i Albertslund.

Danmark - 22. april 2021 kl. 10:03
Af Ritzau

Et skænderi mellem to naboer endte fatalt onsdag aften, da to mænd kom op at slås i en opgang og efterfølgende ude på gaden i Vognporten i Albertslund.

Uenighederne udviklede sig til knivstikkeri, og en 33-årig mand blev så alvorligt såret, at han efterfølgende afgik ved døden.

Torsdag eftermiddag blev opgørets anden part, en 26-årig mand, fremstillet i grundlovsforhør. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Manden erkender dele af hændelsesforløbet, men nægter sig skyldig i sigtelsen for drab. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så offentligheden kan ikke få at vide, hvad han nærmere har forklaret.

Den 26-årige mand blev anholdt klokken 19.06. Blot ti minutter tidligere var politiet blevet kaldt ud til stedet.

Det er ikke oplyst, hvem der slog alarm.

Politiet har siden onsdag aften arbejdet på at finde et motiv til drabet.

Tilsyneladende var det en uoverensstemmelse mellem to mænd i en opgang, der endte i slagsmål og knivstikkeri.

- Det er en overbo, der kommer op at skændes med underboen, og det ender så ude på gaden, hvor den ene bliver stukket, formentlig med en kniv, fortalte politiets vagtchef Brian Holm onsdag aften.

Underboen, der blev stukket, blev bragt til Rigshospitalets traumecenter og døde natten til torsdag af sine kvæstelser.

Både onsdag aften og i løbet af torsdagen har politiet haft dykkere i kanalen for at lede efter gerningsvåbnet, men foreløbig uden held.

Københavns Vestegns Politi vil i øvrigt gerne høre fra vidner, der kan hjælpe med oplysninger i sagen.

arrow Læs også: Person død efter knivstik
arrow En anholdt efter knivstikkeri
21. april 2021 kl. 20:25 Opdateret: kl. 22:54
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?