13. april 2021
Anmeldelsen om branden, som fandt sted i ejendommen Munkegården, indløb klokken 20.34 torsdag. (Arkivfoto.)
Anmeldelsen om branden, som fandt sted i ejendommen Munkegården, indløb klokken 20.34 torsdag. (Arkivfoto.)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 19-årig kvinde er død i brand i ejendom i Thisted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årig kvinde er død i brand i ejendom i Thisted

En 19-årig kvinde er død under en brand i en etageejendom i Thisted. Tabt cigaret kan have forårsaget branden.

Danmark - 05. marts 2021 kl. 05:54
Af Ritzau

En 19-årig kvinde er torsdag død i en brand i en etageejendom i Thisted.

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Jesper Brøndum tidligt fredag morgen. Familien er underrettet.

Anmeldelsen om branden, som fandt sted i ejendommen Munkegården, indløb klokken 20.34 torsdag.

Da brandvæsnet ankom, var der kraftig røgudvikling fra en lejlighed i første sals højde.

Efter at en del beboere var blevet reddet ud, fandt røgdykkere den 19-årige kvinde bevidstløs på anden sal, og det lykkedes ikke at redde hende, oplyser vagtchefen.

Der er ikke andre, som er kommet noget til i branden.

Fem personer blev efterfølgende kørt til observation for røgforgiftning, men er ifølge vagtchefen fredag morgen udskrevet.

Ejendommen har fået en del skader på grund af blandt andet sod.

Flere beboere er foreløbigt blev genhuset, fortæller Jesper Brøndum.

Beboeren i den lejlighed, hvor branden menes at være opstået, har selv oplyst til myndighederne, at det muligvis er en tabt cigaret, der har forårsaget branden.

Det mangler endelige undersøgelser dog at fastslå, oplyser vagtchefen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?