29. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18-årig mand anholdt to år efter voldeligt røveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18-årig mand anholdt to år efter voldeligt røveri

En mand brød i 2019 ifølge politiet ind i en 65-årig kvindes hjem i Stenlille og gav hende flere knytnæveslag.

Danmark - 23. juni 2021 kl. 14:01
Af Ritzau

Efter to år har politiet fundet frem til og anholdt en mand, som mistænkes for at have udsat en 65-årig kvinde for vold under et hjemmerøveri i Stenlille nordvest for Ringsted.

Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Manden er sigtet for at have begået et "særdeles groft hjemmerøveri". I et grundlovsforhør ved Retten i Næstved blev manden onsdag eftermiddag varetægtsfængslet til 14. juli.

- Han nægter sig skyldig og siger, at han ikke kan huske noget, fortæller politiinspektør Kim Kliver.

Det var 2. juni 2019, at manden, der i dag er 18 år, ifølge politiet trængte ind i kvindens hjem på Kirkevej ved at bryde et vindue op.

Under overfaldet fik kvinden flere knytnæveslag, og manden tog kvælertag på hende.

Af lægelige vurderinger fremgår det, at kvinden har været i livsfare under overfaldet, skriver politiet. Kvinden er i dag 67 år.

Politiet fik anmeldelsen lidt over klokken 06.30 fra kvindens familie, som hun havde ringet til, kort efter at manden havde forladt hendes hus.

Ifølge politiet er det gennem DNA-prøver, at det bliver opmærksom på den 18-årige, da han tidligere har afgivet en DNA-prøve i en anden politisag, fortæller politiinspektør Kim Kliver.

- Der har været en lang periode, hvor vi har efterforsket sagen og afhørt en række vidner i tiden efter forbrydelsen, men uden at komme afgørende nærmere på en gerningsmand.

- Nu opstod der et DNA-match, som kan kæde den anholdte sammen med det grove hjemmerøveri, siger han i pressemeddelelsen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?